Til Det Kongelige Vestindisk-guineiske Rente og General told Kammer
Indberetning om det danske Territorium i Guinea fornemmelig med Hensyn til nærværende Kultur af indiske Kolonial Producter eller Beqvem for samme.
Dep. For udenlandske Anlig. (DfuA) - 302
Gruppeordn. Sager 1756 - 1848
Guinea, Litra G, 1775 - 1847, Boks 872
As N. 434 GJ:p:1803
Innhold
1.Cap: Almindelig Underretning om det danske Territorium, eller saavidt Negerne staa i venskabelig eller Handelsforbindelse med de Danske.
§ 1: Bestemmelse og Indeling af Guinea.
§ 2: Beviser om Feiltagelse i den almindelige Indeling af Guld og Slave Kysten.
§ 3: Beliggenheden af de danske Etablissementer og de omliggende Nationer.
§ 4: Luftens almindelige Beskaffenhed og Forandringer efter Aarstiiden.
§ 5: Havet.
§ 6: De fornemste Floder og Vande.
§ 7: De fornemste Bierge.
§ 8: Landets udyrkede nyttige Produkter
2. Cap: Kort Underretning om Indbyggerne.
§ 9: Nationerens Forskiellighed.
§ 10: Regieringen og Loven.
§ 11: Stændernes Deeling i Frihed og Livegenskab.
§ 12: National Had.
§ 13: Religionen.
§ 14: Negernes medfødte Egenskaber.
§ 15: Negernes Fornødenheder.
Boeliger, Klædedragt, Boehave, Levemaade.
3. Cap: Underretning om Beliggenheden, Beskaffenhederne og Befolkningen af ethvert Landskab paa det danske Territorium.
§ 16: Ga.
§ 17: Adampi.
§ 18: Augna.
§ 19: Akvapim.
§ 20: Akvambu.
§ 21: Volta - Krepe.
§ 22: Avinno.
§ 23: Akim.
§ 24: Kvahu.
§ 25: Krepe.
§ 26: Akotim.
§ 27: Assiante.
4. Cap. Indbyggernes Kultur og Industrie.
§ 28: Jorddyrkningen.
§ 29: Jagten.
§ 30: Fiskeriet.
§ 31: Tamme Kreaturers Behandling.
§ 32: Haandværkeren.
§ 33: Handelen.
§ 34: Guldgravningen.
5. Cap. Om Etablissementerne og de Danskes Handel og Forhold til Indbyggerne.
§ 35: Etablissementernes Beskrivelse.
§ 36: De Danskes Forhold til Indbyggerne.
§ 37. Handelen.
6. Cap. Hvorvidt de nærmeste Landskaber ved Etablissementerne kunne være skikkede for Kultur af indiske Kolonial Produkter.
§ 38: Ga og Adampi.
§ 39: Akvapim.
§ 40: Volta - Krepe og Avinno.
7. Cap. Vanskeligheder for Kulturen af indiske Produkter.
§ 41: Grundrettighed.
§ 42: Bygningsmaterialier.
§ 43: Arbeidere.
§ 44: Lastedyr og Veie.
§ 45: Vanskeligheder fra Indbyggerne.
§ 46: Inbyggerne betragtende som Dyrkere af Kolonial-Produkter.
8. Cap. Vanskeligheder for Kulturen med Hensyn til Handel.
§ 47: Vanskeligheder ved Transport og Indladning.
§ 48: Vanskeligheder for Skibsfarten.
1 Cap.: Almindelig Betragtning over Landet.
§ 1
Bestemmelse og Indeeling af Guinea.
Guinea er den Deel af Africa, som ligger mellem 10° nordre og 2° grad sydlig Brede, 26° vestlig og 4° østlig Længde fra Kiøbenhavn.
Kysten af Guinea støder til det store Verdens Hav, og ender sig nordlig ved Pynten Verga, og sydlig ved Pynten St: Catharina (efter nogle Geographer nordlig med Landet Sierra Liona og sydlig med Pynten Lopez Gonsalvo), mod Landsiden begrænses Guinea nordlig af Senegambien og Nigeritien, østlig af Æthiopien, og sydlig af Loango.[1]
Guinea deeles fra Vest mod Øst i Landskabet af Løvebierget (Sierra Liona), Peber-Tand-Guld- og Slave-Kysten.
Europæerne have nedsat sig deels paa Guld- deels paa Slave-Kysten; men her er Hensigten blot at give Oplysning om den Deel, hvor de Danske have etableret sig, og de af Landets Nationer som de staae i venskabelig eller Handels Forbindelse med.
§ 2
Feil i den antagne Indeeling af Guld- og Slave-kysten.
Den almindelig antagne Indeeling bestemmer Guld-Kysten fra Pynten Apollonia til Floden Volta, og Slave-Kysten fra Floden Volta til Pynten Lopez Gonsalvo eller og til St: Catharina. Guld-Kysten fik dette Navn, fordi man ansaae den, som den Deel af Guinea, hvor Guldet fandtes i Jorden, og hvor det i Handelen i denne sin raae Tilstand gielte som Forestillings Værdie, hvorefter Værdien af alle øvrige Ting bestemtes; hvor Guldet altsaa var det samme, som Mynterne i Europa;[2] men fra denne Tiid betragtet, kan Guld-Kysten ikke strække sig længere end til Akra-Floden,[3] og Landskabet mellem Akra-Floden, og Volta maae henlegges til Slave-Kysten af følgende Grunde: 1. Dette Landskab frembringer intet Guld. 2. Guldet tilhandles kun i en meget ringe Qvantitet paa Akra-Forterne, og aleene fra de Nationer, som boe vestligere i det indre Guinea. 3. Den største Deel af dette Lands Indbyggere kiende neppe Guldets Værd, og Snoge-Pander (Cyprea moneta L)[4] ere her, lige som paa Slave-Kysten, den gangbare Værdi. 4. Nationerne selv have deres Oprindelse fra Slave-Kysten. 5. Akra Floden, endskiøndt den er mindre bekiendt, er dog ligesaa beqvem til Grændseskiæl, som Volta-Floden. Ere disse Grunde tilstækkelige til at forandre den gamle Indeeling, saa bliver Landet vest for Akra-Floden ligetil Pynten Apollonia at ansee for Guld-Kysten, og Landet øst for Akra-Floden ligetil Pynten Lopez Gonsalvo eller St: Catharina at ansee for Slave-Kysten.
§ 3
Beliggenheden af de danske Etablissementer og de omliggende Nationer.
De Danske ere altsaa ifølge foregaaende § aldeles ikke etablerede paa Guld-Kysten, men paa den vestligste Deel af Slave-Kysten fra Akra-Floden til Auguja Pynten, som udgiør en Strækning af omtrent 28 danske Miile.[5]
Landskaberne i denne Strækning ere fra Vesten mod Østen[6]:
Ved Strandbredden: Ga, Adampi, Augna.
Dybere i landet: Akvapim, Akvambu, Rio-Volta-Krepe,[7] Avinno.
Endnu dybere: Akim, Kvahu, det egentlige Krepe,[8] Akotim.
Ovenfor Akim og Kvahu og endnu Længere vestlig ligger Kongeriget Asiante, hvoraf alle førnævnte ere enten middelbar eller umiddelbar Vasaller.[9]
Beliggenheden, Størrelsen og Stæderne i de fleeste af disse Landskaber kan ...tigere (?) og tydligere sees paa vedfestede Kort, [10] end een vidtløftig Beskriveelse er istand til at forklare
samme. Asiante, Kvahu og en stor Deel af Akim og Krepe havner i Kortet, da jeg formedelst deres lange Fraliggenhed ikke har kunnet skaffe mig de nødvendige Kundskaber om dem.
§ 4
Luften.
Endskiøndt Klimaet her er ikke saa store Forandringer underkastet, som i de tempererede Zoner, saa viser dog hver Aarstiid sig i sin forandrede Skikkelse, og med særdeles Indflydelse fornemmelig paa Planteriget.
Fra Midten af December til Midten af Januar, ja ofte hen i Februar, hersker den saa
kaldte Harmattan[11]; dette er en Uklarhed
i Luften, som ved første Udseende ligner Taage, men har aldeles intet af
Taagens andre Beskaffenheder. Luften er i denne Tiid saa udtørrende, at de
fleste Urter henvisne og mange Træer tabe deres Blade; Trævesen enten revner
eller krumme sig, og antage af sig selv deres forrige Skikkelse, naar Harmattan
er forbi; Huden tørres, Læberne sprække, Øinene inflamere, Aandedrættet
irriterer Brystet til en tør Hoste, og Hygrometret viser usædvanlig Tørhed.
Sielden medfører Harmattanen farlige Sygdommer, og naar jeg undtager de smaae
Uleiligheder dens udtørrende Egenskaber foraarsage, saa er den næsten en af de
sundeste Aarstiider. Uklarheden i Luften, som altiid følger Harmattanen, synes
at bestaae i et fiint hviidagtigt Støv, som maa være saa let at den mindte
Bevægelse i Luften er istand til at holde det hværende. Man finder dette Støv
paa Klæbende Legemed, som ere udsatte for Luften f:fx: Tougværket på Skibe,
Planterne, Negernes Hud. Naar Harmattanen er stærk, skiuler denne Uklarhed
Solen et par Tiimer efter dens Opgang og før dens Nedgang, Horizonten viser sig
da blot mørkerød, og hele Dagen seer man Solen som en gloende Skive uden
Straaler. Sielden er Harmattanen meget stærk, i Almindelighed begynder den med
eller forøges ved østlige og nordøstlige Vinde som pleie at indfinde sig paa
denne Tiid; den ender sig som oftest med en Travat.[12] Travat er en vedholdende
Pladeregn[13] i
fanges i Mængder. I September aftager denne Støvregn, men derimod indfinder sig indtil Midten af October ofte Travater, hvorfor denne Tiid ogsaa kaldes den lille Regn-Tiid. Slutningen af October, November og December have klart Veir ligetil Harmattanens Begyndelse.
Duggen er det eeneste, som underholder Planteriget i den tørre Aarstiid, da dette ellers vilde ødelegges af den vedholdende Hede uden Regn, dog er Duggen i Strandegnene temmelig sparsom, maaske fordi Søvinden driver Dunsterne dybere ind i Landet.
Paa
Kysten hersker bestandig periodiske Vinde, som blot afbrydes af de i Harmattan
og Sinkesu Tiiden ofte indtreffende østlige Vinde og af de Storme, hvormed
Travatene begynde, hvilke kan komme fra
enhver Side. Disse periodiske Vinde ere Søe-Vinden og Landvinden. Søevinden fra
Syd-Vest blæser uafbrudt og temmelig stærkt fra Kl: 9 Formiddag til Kl:
Landvinden fra Nord-Vest blæser ustadigere og meget svagere, den begynder en Tiime efter at Søevinden har ophørt, og vedvarer til Kl: 7 Formiddag.
Noget dybere i Landet forandres disse Vinde efter Beliggenheden af de forskiellige Egne, de giennemstryge; og dybt i Landet har man afvæxlende og ubestandige Vinde.
Barometret viser, som almindelig i det hede Klima, megen liden Forandring.
Thermometret ligeledes; ; den almindelige Varmen i luftige skyggefulde Værelser er 21° Reaumur om Morgenen, 25° om Middagen, 22 ½ om Aftenen, og dette alle Aarets Tider, uagtet nerverne ofte i Januar, April og Maj, men især i August og September føle en ubehagelig Kulde, og til andre Aarets Tiider en utaalelig Hede.[15] Den største Forandring viser Thermometret ved at udsættes for Solen, især i Middags-Tiiden, da det almindelig stiger 14° til 18° høiere, eller til 40° a 44° efter Reaumurs Scala.[16]
Hygrometret viser sig som i Europa, undtagen i Harmattan Tiiden, Da det meere og meere nærmer sig den høieste Tørheds Grad.
Klimatets Sundhed er meget forskiellig efter beliggenheden af de forskiellige Egne, og viser endogsaa temmelig mærkelig sin Indflydelse paa Landets egne Børn; saaledes ere f: Ex:
Standnegerne meere velskabte, muntre, stærke og sunde end de øvrige; Biergnegerne mindre af Vext, sortere af Farve, og svagere af Bygning; og Volta-Negerne ere især efter Oversvømmelsen udsatte for en farlig Galde-Sygdom.[17] For Fremmede er Klimaet overalt meget usundt, dog meere i de skovrige Biergerne, især i Dalene, end ved Stranden; men mest usundt er det ved Volta efter Oversvømmelsen; i øvrigt synes Maanederne August, September og October at være de usundeste. Fremmede som opholde sig nogen Tiid i Landet, blive uungaaelig angreben af en Sygdom, som foraarsages af Klimatet; [18] Udfaldet af denne retter sig efter Subjectets Alder og Constitution; unge og svage men dog sunde ere ikke saa stor Fare underkastede, som aldrende sterke og blodrige, disse virke formeget mod den Forandring Klimatet vil frembringe i Legemet og maa tilsidst segne for Overmagten. I almindelighed indfinder Sygdommen sig i 3. til 5. Maaned efter Ankomsten, og mærkeligt er det, at den altid er farligere jo længere den udebliver. Sielden undgaae Nordboere over 30 Aar at blive Rov for Klimatet; men Fremmede fra varme Klimater, eller Europæere, som tilforn have opholdt sig paa lignende Steder ere naturligviis mindre Fare undergivne. Søe Folk, som bestandig opholde sig i deres Skibe uden nogensinde at komme i Land blive meget sielden angreben. Hvad Sygdommens Natur angaar, da er den næsten samme for alle Subjecter, nemlig en meget hidsig Galde-Feber, som snart gaaer over til en heftig Grad af Nerve-og Forrraadnelses-Feber, og inden meget faae Dage ender sig enten med Døden eller en stærk
Durkløb, [19] som vel tiener til at bortskaffe Sygdoms Materien, men dog ofte udarter og svækker Patienten til det yderste. Uagtet den virkelige Sygdoms Gang er meget heftig, saa reconvaleseerer Patienten dog meget langsom, formedelst det hede svækkende Klima.
§5
Havet som støder til denne Deel af Guinea er væsten for St: Pauli Pynt den guineiske Bugt af det Æthiopiske Hav og østen for samme Pynt den beninske Bugt.
Som overalt paa Kysterne ved det store Verdens Hav i det heede Klima hersker her bestandig Ebbe og Flod, som i Almindelighed giør een Favn Forskiel paa høieste og laveste Vand.
Ligeledes hersker her i Havet en bestandig Strøm, som følger Kysten fra Vest mod Øst med en Hastighed af 6 - 12 Miile i 24 Tiimer. Almindelig vender denne Strøm sig een gang hver Maaned, men ikke til nogen bestemt Tiid, den modsatte Vej og vedbliver saaledes med forstørret Hastighed fra een til tre Dage. I December kommer denne østlige Strøm oftere, især med de paa den Tiid herskende østlige Vinde.
Havets Rullinger brydes uophørlig og overalt paa den hele Kyst, hvilket foraarsager en meget høi Brænding.
I Maanederne April, August, Septemer og December er Havet meget fiskerigt, især i August og September paa den saa kaldte Sinkesu-Banke.
§6
De fornemmeligste Floder og Vande
Sacumo-fyo[20] eller Akra-Floden er det egentlige Grændseskiæl mellom Guld og Slave Kysten, den udspringer i Asiante, under Navn af Humo[21] giennemstrømmer den Akim, og endelig under Navn af Sacumo-fyo skiller den Landskabet Ga fra Fante.
De smaae Flode; Kåle[22] eller den lille Akra-Flod, Poissi[23] eller Labodej-Floden, Sakumo-nupa[24] eller Temma-Floden, Laloe eller Ponny-Floden, have alle deres Oprindelse af de fra Akvapim Biergerne nedstrømmende Bekke.
Floden F`lau eller Volta begynder meget dybt i Africa, men hvor, har jeg ikke kunnet
indhente Efterretning om.[25] Lidt ovenfor Akvambu giennombryder den Biergstrækningen, og flyder frem med saadan Hastihed at intet Fartøi kan arbeide sig igiennem Strømmen. Fra Biergstrækningen og til dens Udløb viser Kortet nøiagtigere dens Situation, end jeg her i
Vidløftighed kunde beskrive den. I September, naar Regntiden i det indre af Africa har fyldt alle Aaer og smaae Floder, stiger Volta over sine Bredder, den oversvømmer alle nærliggende Egne, og ofte endogsaa bortskyller Negerbyer, som ere anlagte paa de høieste Stæder ved Flodbredden. Det er meget farligt i denne Tiid at være sig i smaae Fartøier paa Floden, da den løber med utroelig Hastighed, og man maa søge fra Sted til Sted over de oversvømmede Egne. Vandet er i denne Tiid ganske muddret, og 2 til 3 Miile ud i Havet er det endnu fuldkommen ferskt; over een Miil ud fra Mundingen reiser Floden og Havet en frygtelig høi Brænding mod hinanden; dette vedvarer til midt i October, da Floden begynde at træde tilbage i sit Leie. Den øvrige Tiid af Aaret gaaer Havets salte Vand omtrent 4 Miile op i Floden, og Ebbe og Flod virke endnu meget dybere; dog bryde Havet og Floden endnu mod hverandre, men denne Brænding staaer under Ebbetiiden neppe over ¼ Miil fra Udløbet, og under Flod Tiiden næsten i Mundingen selv. Volta er i Udløbet, omtrent 1/8 Miil breed, og paa det dybeste omtrent 2 Favne, men Grunden forskyde sig ofte, dog kan med Forsigtighed Fartøier gaa 9 og 10 fod gaa op til Ada, og noget mindre Fartøier op til Malfi.[26]
Amu eller Augna-floden forbinder Augna-Songo[27] med Volta, den giør mangfoldige Bugter og er temmelig dyb lige til Viny; den har Ebbe og flod med Havet, og bestandig salt Vand, undtagen naar Volta i Oversvømmelsen stiger saa høit, at den trænger det salte Vand tilbage til Augna-Søen; den er overmaade fiskeriig.
Floden
Tojeng har mangfoldige Greene, som giennemskiære Landskabet Krepe, men
Hovedstammen, som ogsaa kaldes Kripong-Tajeng, slynger sig igiennem Akotim og
Avinno, og udgyder sig i Amu.[28] I September
stiger denne Flod pludselig til betydelig Høide, og træder efter
Augna-Songo eller Augna-Søen 4 Miile østen for Volta, er 5 Miile Lang og 3 Miile breed, men kun lidt dyb, den har bestandig salt Vand. Det synes rimeligt at baade Augna-Floden og Augna-Søen ere danned, ved det at Havet har opkastet den smalle Landtunge, som strækker sig fra Voltas Munding og til Auguja-Pynten[29].
Jeg
maa her anmærke at Rømer i sin Efterretning om Kysten Guinea p: 285[30] omtaler
Augna-Søen, som en Deel af Volta, og giver den en overordentlig Størrelse, og
et urimeligt Antal Øer; tillige har han givet Anledning til, at Kloppenburg i
sin Geographie 2 ?:
p: 220[31] har forøget
denne Feil ved at legge Malphi, Tøffri og Agraffi paa Øer i bemeldte Søe.[32] Ligeledes
beretter Isert i sin Reise nach Guinea[33] p: 115: at Volta 1 ½
mile fra sin Munding danner en Søe
§7
De fornemste Bierge
Omtrent 4 Miile fra Strandbredden ved Floden Humo begynder en Biergkiede i Direction fra Syd-Vest til Nord-Øst, og skal strække sig meget dybt ind i Africa, den har intet felles Navn for den hele Strækning, men fra Floden Humo og til Volta kaldes den Akvapim, og i nogle Søekort urigtigt store Akra.[35]
Nåjo et enkelt fritstaaende meget høit Bierg mellem Akvambu og Admpi nær ved Volta, det kaldes i de fleste Søekort store Ningo.[36]
Sjaj, Krobbo og Ussudeku ere sammenbeboede Bierge, som reise sig paa Sletten mellem Adampi, Volta og Akvapim.[37]
Adaklu og Agu ere 2 høie fritstaaende Bierge i Krepe.
§8
Landets naturlige Produkter
Elefanter, Flodheste (Hippopotamus), Vildoxer, Vildsviin, mange Arter Anteloper, Harer, Abekatte, Zibutz Katt,[38] Pindsviin, Vildænder og Snæpper og mange Arter, Perlehøns og
Agerhøns, Vildduer, Papegøier og andre vilde Fugle, hvoraf mange ere spiselige.
Vilde Bier som give Vox og Honning. Overflødighed af forskiellige velsmagende Fiske, Skilpadder, Østers, Hommer, Kraber, Reier.
De stedlige Dyr ere: Løver, Leoparder, Buskhunde[39], Krokodiller, Boa-Slanger, giftige Slanger, Skorpioner, Termiter, Huusmyrer, og undertiiden sværmende Græsshopper i gyselig Mængde.
Olie-Palmen giver baade Olie og Viin, samt mange Materialier til Negernes Huusbygning; Skiermpalmen Borassus (giver de stærkeste Bielker); [40] den Lille Vin Palme giver en behagelig Viin;[41] af Silkebomuld-Træet giøres Negernes Kanoer;[42] 2 ubekiendte Arter af Bomuld-Busken give hviid og guul Silke;[43] en Busk af Slægten Podalyria giver rødt Farvetræe; [44] Indigo-Robinia, en nye Plante, bruges af Negerne til at farve mørkeblaat; [45] Gummi Loch (?), et Surrogat for Copal, bringes fra Asiante; [46] Busken som giver Ricini Olie;[47]
Indigo-Planten;[48] Sø - et Slags Kryderi af Slægten Sinona;[49] en ubekiendt men kun maadlig Art af Peber; [50] Spiselige Frugter ere f: Ex: Naivie 2 Arter af Slægten Annona; [51] Abada og Agingeli 2 Arter af Slægten Uvaria, deres Blade ere tillige Surrogat for Laurbærblade, [52] Latja af Slægten Achras/d; [53] Atia af Slækten Lupania;[54] Iyi Frugten af Borassus[55], Aflaumbe af Slægten Carissa;[56] Adodomi af Slægten Crysobalamis;[57] Amagomi en nye Plante-Slægt; [58] endnu ere mangfoldige Planter, som Negerne bruge som Deel, for Medicin, eller til anden øconomisk Nytte.
Af Mineral-Riget er Guld og Salt de fornemeste Produkter.
2. Cap.: Almindelig Betragtning over Indbyggerne.
§ 9
Nationernes Forskiellighed
Indbyggerne i ethvert af de i § 3 benævnte Landskaber udmærke sig fra hinanden ved Sprog, Regiering, Religions-Skikke og ingroet national-Had.
Hovedsprogerne ere Asiante, Ga og Krepe-Sprogerne.[59] Akim, Kvahu, Akvapim og Akvambu have hver sin Dialect af Asiante-Sproget. Adampi og Akotim have samme Dialect af Ga-Sproget. Volta-Krepe[60], Avinno og Augna have forskiellige Dialecter af Krepe-Sproget.
§10
Regieringen
Enhver Negerbye kan paa en vis Maade ansees som en aristocratisk-patriarcalsk-Republik; thi hver Familie har sin Patriark eller Famile-Fader; af de største og altsaa mægtigste familiers Patriarker bestaaer Byens regierende og dømmende Raad, i hvilket den saa kaldte Kabosjer - en arvelig Værdighed - er Præsident.
Ga, Adampi, Volta-Krepe og det egentlige Krepe bestaae af ligesaamange saadanne Republiker, som der ere særskildte Byer.
Augna, Avinno, Akvapim, Akvambu, Akotim, Akim, Kvahu og Asiante have i enhver enkelt Bye samme aristocratiske-patriarkalske Regjering, men tillige er enhver af disse Nationer samled under et fælles Overhoved, som i Foreening med de forskiellige Stæders Formænd afgiør alle Sager, som angaae det almindelige.[61] Dette Overhoveds Magt og Værdighed er arvelig; jo større Nationer han bestyrer, destomeere Myndighed har han vidst at
tiltrække sig; saaledes er f: Ex: Overhovedet eller den saa kaldte Kongen i Asiante meere Liig en uindskrenket Despot end den første Repræsentant for en Republik.[62]
Lovene ere deels gamle Vedtægter, indpræntede i Hukommelsen dels Domme fældte i Sager af samme Beskaffenhed, som den hvorom der tvistes, dels ved særdeles Leilighed offentlig udraabte Forholds Regler.
§11
Om Frihed og Livegenskab
I enhver Neger-Stat deler Nationen sig i 2 Stænder nemlig den frie og den Livegne. Frie er enhver, som fødes af en frie Moder, eller en Livegen, som har faaet sin Frihed. De friefødte udgiøre de egentlige Familier i Staten, og ingen uden disse kan komme til Statens Værdigheder. Livegne er enhver, som fødes af en Livegen Moder, eller enhver Frie, som ved Leilighed har tabt sin Friehed. Friehed tabes ved at blive Fange i Krig, paa mange Stæder ved Leiermaal, ved at blive solgt for egen eller Familiens eller hele Nationens Gield eller Brøde; ja den tabes endogsaa naar en Frie paa en ulovlig eller voldsom Maade bliver fanget og solgt. Thi i dette Tilfælde beholder Kiøberen hvad han har, og Sælgeren aleene staaer til Regnskab for sin Handling. Den Livegne ansees efteer Vedtægterne for sin Herres fulkomne Eiendom, og ingen offentlig verslig Ret kan beskytte Slaven mod sin Herres Magt, han kan derfor berøve, sælge, lemlæste, ja endog dræbe ham, uden at nogen anden end Familien kan kræve Regnskab derfor; føler den Livegne imidlertiid sin Skiebne for tung; saa løber han bort, og har han intet andet Tilflugt saa overgiver han sig til Fetissen (Gimavong)[63] som dennes Livegne, og herfra kan Ejeren ikke fordre ham tilbage; men sielden har Slaven Aarsag til at beklage sig over sin Herres Forhold. De Livegne, som ere fødte i Familien, blive opdragne med Familiens Børn og næsten altid anseete og behandlede som disse; kun de, som ere kiøbte af fremmede Nationer, og endnu ikke forstaae landets Sprog, blive i Almindelighed overladte til det besværligere Arbeide.
Til Livegen kan ogsaa paa en vis Maade regnes frie Negere, som blive Pandteller Gidsel;[64] de maae arbeide for Pandthaveren, som en anden Livegen, og blive saadan anseete, kun at han ikke tør lemlæste eller dræbe dem, thi i dette Tilfælde betaler Pandsætteren sin Gield, og forbeholder sig Ret til at søge Erstatning. Naar et Pandt døer, eller Løber bort, eller ikke opfører sig efter Ønske, saa maae Pandsætteren enten betale Gielden, eller sætte et andet antageligt Pandt.
§12
National Had
Endnumeere end Sprog og Regiering adskiller national Hadet de forskiellige Nationer fra hinanden, dette har almindelig sin Aarsag fra fordums Krige og beskiemmede Nederlag; ved entusiastiske Fortællinger indpræntes dette Had i Børnene og voxer med Alderen. Forhaanende Sange, som almindelig bruges ved offentlige Fester, forbittrer først Gemytterne fra begge Siider, og giver siden Andledning til aabenbar Feide. Saadant Had bærer af Misundelse og Undertrykkelse de fleeste af Naboerne til det mægtige og stolte Asiante. Akvambu er hadet af alle de øvrige Nationer undtagen Asiante, som beskytter den, og Augna, som er deres allierede. Adampi og Volta-Krepe hade Augna. Adampi og Krobbo hade og førfølge hinanden. Augna og Quitta ligeledes. Ga og La bære af Misunnelse Had til Ussu, fordi denne adampiske Familie midt i Ga Landet høster de største Fordele af det danske Hovedfort, og har dettes særdeles Beskyttelse.[65]
§ 13
Religionen
Skiønt denne er den samme for alle her omtalte Nationer, saa har dog enhver især visse Skikke, som de bestandig beholde, og som udmærke dem fra andre, f: Ex: Omskiærelsen, Høitideligheder som unge Mænd og Piger maae have underkasted sig førend den nøiere Omgang mellom Kiønnene, og deslige.
Negerne holde sielden nogen Samtale over Religionen, og, som jeg troer, tænke de neppe i denne Materie; det er derfor ikke underligt, at deres Religion er en Blanding af forvirrede Teser, hvori den eene er heel forskiellig fra den anden; dog ere de for det meeste eenige i følgende: De tilskrive alle Tings oprindelse et høieste Væsen, som kaldes Njumba[66]; men dette Væsen nedlader sig ikke til Omsorg for Menneskene, hvorfor de heller ikke viser ham nogen Opmærksomhed; Verdens og Menneskets (det vil sige Negernes) Bestyrelse har han overdraget til Væsener, som kaldes Gimavong, og ligeledes have deres Oprindelse fra ham.[67] Gimavong ere mangfoldige, hver Bye, ja ofte enkelte Familier have en egen Gimavong, der er ligessom Stedets eller Familiens Skytsaand, og hvis Virkekreds ikke strækker sig meget udenfor Stedets Grændser. Gimavong tiltroes paa alle muelige Maader at kunde gavne eller skade Menneskene, og forudsige eller aabenbare Hemmeligheder; Haab og Frygt fængsler altsaa Negerne til sin Fetis som han søger at behage ved Offer, visse Handlinger, og Afholdenhed fra visse ting. Ofte hersker Uenighed mellem de forskiellige Fetisser; og man kan søge Beskyttelse og Tilgivelse for en mægtigere Fetis, efter at have fortørnet den mindre mægtige.
Visse Ting, som ved en hensigtsmæssig Indvielse tiltroes at have erholdt en fortryllende Kraft til at forbygge Sygdom eller anden Uheld, og at fremvirke det modsatte, kaldes af Negerne Vong.[68] Vong bæres dels paa Kroppen, deels hensættes i Huse, paa Veie eller andre Stæder. Hvor stor forskiel der end er paa Vong og Gimavong saa have Europæeren dog bestandig blandet begge under det Navn Fetis.
Da Gimavong troes at aabenbare sin Villie giennom sine Præster, saa kan disse ofte ved foregiven Indskydelse lede Negerne baade til onde og gode Handlinger.
Negerne ere Religionen hengiven med Enthusiasme, men uden at paabyrde nogen den, tvertimod ere de især imod Europæerne meget hemmelighedsfulde; dog nøde de endogsaa Europæerne til at iagttage saadanne Skikke, hvis Overtrædelses Staf vilde skade det almindelige f: Ex: at dræbe vise hellige Dyr; at grave i Jorden om Mandagen, at fiske i Havet om Tirsdagen og deslige:, Gimavong vilde her hævne sig paa en Maade, hvorved alle vilde lide, hvorfor ogsaa alle oprører sig ved slige Forseelser.
Religionen synes egentlig blot at befatte sig med de Pligter og den Dyrkelse, som tilkommer Gimavong; og Pligter imod Næsten ere ikke Religionens men blot den verslige Regierings Sag. Religionen lægger intet særdeles Forbud paa Mord, Tyverie og slige Laster, men den verslige Ret betiener sig af Religionen til at opdage Forbryderne, eller paa visse Maader at aftvinge Tilstaaelsen; ogsaa lader Gimavong sig anraabe til at straffe ukiendte Forbrydere.
Egteskab er en verslig Sag og staaer i ingen Forbindels med Religionen. En Mand kan ægte saamange Koner som hans Formue tillader.
§14
Negernes medfødte Egenskaber.
Negerne ere velskabte, stærke og kan udholde megen Besværlighed, vel ere de uoplyste, men de mangle ikke medfødt Vid i Almindelighed ere de egennyttige, dovne, vellystige, muntre, sorgløse for Fremtiiden ikke saa slaviske, som man skulde formode om en slavisk Nation, tvertimod paa en anstændig Maade ærbødige, og dog frie baade mod deres Herrer og andre Oldinge, Mægtige og Rige. Forfædrenes Haandteering og Skikke ere de ganske hengivne. I Krigen ere de feige mod Overmagt, grusomme mod Undermagt, men tappre mod Ligemagt.
§ 15
Negernes Fornødenheder.
Boeliger. Huusene bygges andeles af Strandnegerne, end i de indre Landskaber. Strandnegerne bygge af Leer, som de først ælte vel med Fødderne, og siden opkline med Hænderne; det nederste ved Grunden bygges ofte til en halv eller heeel Alens Høide med Leer og Kampesteene. Huusene have noget nær Størrelse og Udseende med vore almindelige Bondehuuse; i Almindelighed bygges de saaledes, at en Familiefaders samtlige Bygninger indslutte forskiellige firkantede Gaardsrum, hver til sin Bestemmelse. Af Mangel paa Glas ere Vinduerne forsynede med Træluger, og i det indvendige af Bygningerne ere mange Værelser, hvor den eene Væg er ganske aaben. Taget er belagt med Staae; (Ga og Adampi med en lang Rygaas, med (?) i Augna bygges Taget ofte Conisk. Forskiellen mellom Strandnegernes og de indre i Landet boende Negeres Bygninger bestaaer deri, at disse opreise et Ristværk af sammenflættede Qviste, som de baade ud og indvendig bekline med Leer; en saadan Væg bliver meget tyndere; men ogsaa meget mindre varig end Strandnegernes; Taget bestaae af Maatter, som ere sammenflættede af Oliepalme-blade.
Klædedragten er høist simpel, den bestaaer af 2 Stykker Tøj; det eene 3 Alen langt og 1 Alen bredt, er egentlig bestemt til at bedække Kiønsdeelene med, og bindes paa en hensigtsmessig Maade om Lænderne; det andet 3 Alen langt og bredt svøbes om Kroppen, for Fruentimret fulkommen som et Skiørt, men for Mændene halv som Skiørt og halv som Skierf. Den øvrige Deel af Legemet er blottet, og kun i Haaret, om Halsen, Haand- og Fod-Lenderne bruges Guld, Koraller eller Amuletter. Sielden bruges Fodsaaler eller noget til at bedække Hovedet med.
Boehavet for en Neger bestaaer i hans Vaaben (Flindt, Patrontaske, Huggert og et par Knive), Hans Markredskaber (en Rosar Hakke, en Tiørne Kniv (?)[69]) og et Slags Øxe, hans Fiskeredskab (en Kano og et Kastenæt), hans Kiøkkentøi (et par Leerpotter, Kalabasser, en Træslev, og en Træmorter), det øvrige er: en Stoel, et lille Speil, en Regn(?)lage[70] Kniv, et Skrin, og en Maatte at sove paa. De fornemste have foruden dette blot nogle musikalske Indstrumenter, som: Trommer og Horn af forskiellig Størrelse.
Levemaaden svarer i Simpelhed til alt det øvrige; Negerne staaer op med Solen, drikker sig et varmt Afkog af Malt, ryger en Pibe Tobak og gaaer til sit Arbeide, Kl: 9 holder han sit første maaltid, Kl: 1 gaaer han i Bad, Kl: 4 holder han sit andet Maaltid, Maaltidet bestaaer endogsaa for den rigeste Neger af en eeneste Ret, som oftest er Fisk eller Vildt, som tillaves med Palmeolie, Spanskpeber, tør fisk, og den umodne Frugt af Hibiscus. I Almindelighed tilbringes Aftenen især ved Maaneskin; selskabelige Fornøielser, da hver Kiøn samles for sig og glædes ved Brændeviin, Tobak, Dands og Musik.
Næringsveiene ere Jorddyrking, Jagt, Fiskerie, Fædrift, Salttilberedning og Handel.
Saa simple og faa ere Negernes Fornødenheder, og dog søger han hverken Forbedring eller Forøgelse; disse har han vendt sig til, og kan skaffe sig ved lidt og tilvandt Arbeide, hvorimod enhver Forandring endogsaa til det bedre, vilde falde ham fremmed og besværlig; han synes virkelig at føle sig lykkelig i sin Tilstand, og han spotter hemmelig over Europæernes Svaghed, som trænger til saamange Fornødenheder og Beqvemmeligheder.
3 Cap.: Særskildt Betragtning over ethvert Landskap i Nærheden af de danske Etablissementer.[71]
§ 16
Ga kaldes Landskabet mellem Floderne
Sakumo-fyo og Sakumo-nupa fra Strandbredden og næsten 4 danske Miile dypt.[72] Dette Landskab
afvæxler med Høie, Dale og Slætter; det er begroet med grovt vidtstaaende Græs
over Mandshøide og adspredte Buske og Træer, som blive større og hyppigere, jo
meere de ere fjernede fra Stranden.[73] Da Biergkieden
Akvapim ligger strax norden for dette Landskab og tiltrækker sig Skyerne, saa
lider Ga Mangel paa Regn i Forhold, som Egnen af samme er fiernet fra Aqvapim;
Vand er derfor her en almindelig Mangel, især noget efter Regntiiden, naar det
hist og her i Dalene, Aaerne eller i de dertil gravede Buler forsamlede
Regn-Vand enten er bortdunstet eller forbrugt, Strandnegerne ere da ofte i den
tørre Aarstiid nødsaget til at hendte deres Vand
Folkemængden udgiør med store og smaa uden Undtagelse næsten 6000.[75] De ernære sig ved Fiskerie, Agerdyrkning, smaa Kreaturers Tillæg, Salthandel, og de Fordeele de have med Europernes Slavehandel. De fleste Indbyggere boe i Byer ved Stranden, og blot de faae som dyrke Jorden boe i det indre af Landet, men da disse langtfra ikke kan frembringe det nødvendige Forraad, saa maa Ga tilkiøbe sig Resten fra Akvapim.
§ 17
Adampi kaldes Kystlandskabet mellem Floderne Sakumo-nupa og Volta.
Den vestlige Deel af dette Land lige til Laj ligner fulkommen Ga, naar ieg blot undtager at Jorden her har sjeldnere den okeragtige Leer, som er saa hyppig i Ga, men derimod er Blaaleeret og især Sandet meere almindeligt.
Fra Laj og fremimod Volta er Landet blot forskiellig deri, at det meere og meere er begroet med Buske og Træer, tillige er det meere og meere underkastet Oversvømmelse af salt Vand, jo nærmere det ligger Volta. Dette Vand krystalliserer sig paa mange Stæder især paa Ada-Songo til 2 Fingres Tykkelse og derover.
Ved
Volta selv bestaaer Jorden her det meste af Blaaleer, og indeholder overalt
Kogsalt med en liden Deel Saltpeter. De fleste Egne her ere bevoxte med Skove,
men have dog kun, faae til Bygninger og sligt Brug nyttige Træer, blant disse
ere Borassus flabelliformis[76] og Avicennia
tomentosa de nyttigste.[77] Paa de
moradsige Stæder ere Skovene uigiennemtrængelige af Rhisophora Mangle;[78] Steene ere paa
Til Adampi regnes ogsaa Ada-Øen og nogle smaae Øer i Volta, men alle disse ere ubeboede, og af ingen Betydenhed. Ada Øen er næsten en Miil lang og neppe en halv Miil bred, for det meeste sumpig og giennomskaaren med mange smaae Greene af Volta; den største Deel er leeret og sandet, begroet med Buske og Skov; i Oversvømmelsenes Tiid er den største Deel under Vand.
De
sumpige og skovrige Egne ved Volta fylde Luften med Dunster og forhindre
Vindens Giennemgang, hvorfore Klimatet her er meget usundt især efter Voltas
oversvømmelse i October og November, da ........(?) og forraadnende animalske og
vegetabilske Deele, som efterladers af Floden, udbrede smitsomme Sygdomme, som
paa denne Tiid herske mellom Indbyggerne, og især yttre sig ved Opløsning i
Blodet og bedærvet Galde-Sygdom. Thermometret viser altid ved Volta
De vestlige Adamper leve ligesom Ga Negerne, og da Fiskeriet er deres første Næringsvei, saa maa de tilkiøbe sig de fleste Jordprodukter fra Akvapim.
De østlige Adamper leve forumuelig med Salthandel og Fiskerie i Volta og de smaa Øer og Floder vesten for samme, de dyrke næsten intet uden Kassava (Jatropha Manihot). Salt, hvori deres egentlige Velferd bestemmes,forskaffe de sig blot ved den Umage at bære det frem fra Ada-Songo, som er en oversvømmet Egn 4 Miile vesten for Ada.[79] Jordprodukter tilkiøbe disse Adamper sig fra Volta Krepe, som ligger strax norden for dem.
§ 18
Augna ligger mellom Floden Volta og Auguja Pynten, og stækker sig fra Stranden 2 til 3 Miile dybt i Landet. Mellem Havet paa den eene Side, og Augna Songo ved Floden Amu paa den anden, bestaaer Landet lige til Auguja Pynt af en smal landtunge, som enten har ufrugtbar sandig Grund eller Morads, fra Volta og til Atokko, den første Bye, er den bevoxet med Buske og Skov mest af Aba-Kokkos (Hyphæne).[80] Landet nord for Floden Amu, saavidt det kan regnes at tilhøre Augna, er en meget lav Slætte, som enten er sumpig og bevoxet med Skov af Rhizophora og Avicennia, eller frugtbar Marskland, som dog meest benyttes til Qvegavl. Strandbredden er her, ligesom i det østligste Adampi, løs Sand, som opkastes af Havet og som ingen Grundlag har af Klipperev, ligeledes ere Steene en overordentlig Sieldenhed i dette hele Landskab. I Bugten mellem St: Pauls Pynt og Auguja Pynten lægger Havet næsten aarlig noget til Landet, saa at Fortet Prindsensteen siden det blev anlagt, er fjernet meere end 300 Skridt fra Stranden. Hvor man i denne Strækning vil grave et par Fod dybt, fremqviller strax ferskt Vand af Sandet, Indbygerne bruge aldrig andet Vand, og nægtet det er Havets Vand, som paa denne maade bliver filtreret giennem Sandet, saa er det dog umærkeligt brak.
Folkemængden udgiør henimod 8000, som ernære sig ved Fiskerie, Qvegavl, Kornhandel og lidt Agerdyrkning og Salttilberedning. Deres meeste Fiskerie skeer i Amu og Augna-Songo, og kun meget sielden fiske de i Havet. Augnaerne ere de eeneste, som drive Qvægavlen i nogen Overflødighed; Kornhandelen, som er en betydelig Deel af deres Næringsvei, skeer ved Mellemhandelen med Avinno og Fortet Prindsensteen eller forbiseilende Skibe.
§ 19
Akvapim bestaaer af en Biergkiede, som begynder omtrent 4 Miile fra Stranden norden for Ga ved Floden Humo og strækker sig mod nordøst til Floden Volta. De største Bierge i denne Strækning ere Abode og Lahte, som omtrent ere 6000 fod perpendiculars Høide[81]; saavidt jeg har kundet erfare, bestaaer Grundlaget af Granit, Gneis og Leerskifer, og naar ieg undtager en okeragtig Leer, som dog er meget sielden, saa har jeg intet Spor fundet til Metaller, dog skal efter Negernes Sigende hist og her i Dalene meest norden for Biergene findes Guld, men som Indbyggernes Religion forbyder dem at eftersøge.[82] Spor af Vulcaner findes ingensteds. Det hele Landskab er bevoxet med Skov af overordentlig Høide[83], som blot er giennemskaaret af enkelte Fodstier, og hist og her udryddet for Jordbrug; den øvrige Deel af Skoven er uigiennemtrængelig formedelst Slyngkrat, som overalt omslynger og sammenflætter Træstammerne. Jo nærmere Grændserne af Strandlandskaberne, jo meere aaben bliver Skoverne og tillige blandede med Buskadse. Jordbunden er næsten overalt af en fortrinlig Frugtbarhed, de fleeste Stæder bestaaer den af Muld blandet med lidt Leer og Grus
eller Sand. Fra Biergene nedstrømme smaae Bekke, som giennemstømme Dalene, og meget befordre Frugtbarheden. Selv Strandnegerne, uagtet deres Tilbørlighed til Magelighed, finde det saameget fordeelagtigere at dyrke deres Jordprodukter her, at de ikke agte paa den besværlige Transport. Ikke blot Jordbunden, men ogsaa Klimaet bidrager sit til at befordre Vegetationen; her falder ofte Regn, og en meget stærk Dug; især i de skyefulde Maaneder April, Maj, August og September ere Biergene saaledes indhyllede i Skyer, at der synes at herske en Taage, som skiuler Solen til Kl : 9 om Formiddagen og efter Kl : 4 om Eftermiddagen, og falder som et tæt Støvregn. Dette føielige Klima og Jordbund foraarsager at her hersker for Øiet en bestandig Sommer, naar Strandegnene ofte ere udtørrede og henvisne.
Paa Biergerne er Luften temmelig tempereret, dog er Middagen med klar Himmel temmelig heed og Nætterne ubehagelig kolde. I Dalene er Heeden ofte ganske utaalelig, Skovene derimod have i deres Skygge endogsaa paa den heedeste Tiid af Dagen en angenem Kiølighed.
Indbyggerne ere omtrent 16000, som beboe Biergene, og for det meeste dyrke Dalene, de ernære sig næsten ene af Jordyrkning og Jagt, de have faa tamme Kreaturer, og hverken Hornqvæg eller Sviin; deres overflødige jordprodukter sælge de til Strandnegerne, og forskaffe sig igien Fisk og Salt.
§ 20
Akwambu ligger østnordøst for Akvapim paa hiin Side Volta og omtrent 7 Miile fra Stranden. Landet er Slætte med nogle Høie og Dale, det skal have mange frugtbare Egne og eendel Skov.
Indbyggerne beløbe sig omtrent til 10000, som enten beboe øer i Volta eller Flodbredden. Deres Næring er Jordyrkning, Jagt og Slavehandel; de kiøbe nemlig Slaver i Krepe og sælge igien til Europæerne.
§ 21
Rio-Volta - Krepe. Saaledes troer jeg bedst at kunde benævne det Landskab ved Floden Volta, som beboes af en Krepeisk Nation; det ligger nord for Adampi, langs floden Volta, begynder 3 Miile fra dens Udløb, og ender ved Akvambu. Landet er idelig Slætte, bevoxet med Skov og Buske, og giennemskaaret af mangfoldige Bække og Aaer, som løbe til Volta. Jordbunden har de fleeste Stæder en ualmindelig Frugtbarhed, som meget forøges ved Voltas aarlige Oversvømmelse, da næsten hele Egnen er under Vand. Regnen i dette Landskab, omendskiøndt ikke saa sielden som i Ga og Adampi, er dog ikke saa hyppig som i Akvapim. Klimaet er overordentlig heedt og usundt især efter Oversvømmelsen.
Indbyggerne ere omtrent 6000, som ernære sig af Jordyrkning, Jagt og Fiskerie; deres overflødige Jordprodukter sælge de til Ada, og tilkiøbe sig igien Salt. De beboe Byer paa de høieste Stæder ved Flodbredden.
§ 22
Avinno. Dette landskab ligger nord for Augna mellom Volta og Augna Søen, det er ligesom Volta-Krepe en Slætte med mængde Skov og Buskadse, men det er ikke saamegen Oversvømmelse underkasted, ei heller ikke ganske saa frugtbart.
Inbyggerne ere omtrent 3000 som nære sig ved Agerdyrkning, Jagt og Fædrift; deres overflødige Jordprodukter sælge de til Augna og tilkiøbe sig igien Fiske og Salt. Familierne boe for det meeste adspredte.
§ 23
Akim. Nordvest for Akvapim er et meget stort Land, som afvæxler med Høie, Dale, Slætter og hist og her enkelte Bierge, i Dalene ved hvilke der gives Guldmiiner, som skal være temmelig rige, men som behandles paa altfor simpel Maade, og i den største Deel af Landet stride det endog saa mod Indbyggernes Religion at eftergrave Guldet.
Akim er næsten ligesaa folkeriig, som alle førnævnte Landskaber tilsammentagne; Inbyggerne nære sig ved Agerdykning og Jagt, og kun paa nogle faae Stæder ved Guldgravning.
§ 24
Kvahu deles egentlig i 2 landskaber; et Lille Kvahu, som ligger nord for Akvambu, og Store Kvahu, som ligger nordøst for det lille Kvahu. Begge Landskaber ere kun lidt bekiendte, men de skal have en Folkemengde omtrent som Akvambu.
§ 25
Krepe. Eller det egentlige Krepe er et meget stort Landskab som ligger norøst for Akvambu, det er meget folkerigt og frugtbart og er Fødelandet næsten for alle de Negere, som blive udførte fra Fredensborg, Kongensteen og Prinsensteen og en stor Deel af de, som udføres fra Akra-Forterne. Indbyggerne boe i Byer og næsten det hele Land skal være optaget til Dyrkning.
§ 26
Akotim er en lille Nation af admpisk Herkomst,[84] som har boesat sig i den sydvestlige Deel af Krepi. Folkemængden udgiøre omtrent 3000, de ernære sig fornemmelig ved Agerdyrkning og Jagt, og Handel med Krepe.
§ 27
Asiante[85] ligger Norvest for alle førnævnte; Landet og Folkemængden vil omtrent være ligesaa stor, som alle de forhen beskrevne tilsammentagne. Nationen er samlet under et Overhoved eller Konge, hvoraf alle førnævnete ere enten middelbar eller umiddelbar Vasaller. Deres Næringveie ere Slavehandel med de indre africanske Nationer og Europæerne, Krige og Streiferier i det indre Africa, Jordyrkning og Jagt.
4. Cap.: Om Industriens nærværende Tilstand for Indbyggerne.
Saa faae Fornødenheder, som Negerne have, saa liden Lyst til at forøge den, og saa besynderlig Hang til gamle Sædvaner ere naturligviis ingen Opmuntringer for Kulturen til at giøre særdeles Fremskridt; det er derfor ingen Under, at man finder alting ligesom i sin første Barndom; Agerdyrkning, Jagt, Fiskerie og Fædrift ere de fornemeste Næringsveie; Haandværkerne befatte sig blot med Jordyrknings Redskaber, Vævning og slige uundværlige Ting; og Handelen bestaaer for største Deel i Bytte.
§ 28
Jordyrkningen beskieftiger sig næsten eene med de nødvendige Næringsmidler, og man dyrker næsten ingen Plante i anden øconomisk Hensigt, endsige for den blotte Fornøielse.
De
eenest Redskaber Negerne betiene sig af i Marken forestilles i medfølgende 3
figurer.[86] Den første
figur forestiller en Spade-Hakke, som egentlig er det Redskab hvormed Negerne
bearbeider Jorden. Bladet er
Naar Negeren har udseet sig et Stykke Jord til dyrkning, saa afhugger han først alle Buskene ved Roden, og ophugger alt Græsset med sin Spadehakke, naar dette i nogle Dage har lagt at tørres, saa antændes det, og er der store Træer, som han ikke i Magelighed kan fælde, saa samler han saa meget Brændsel ved Foden af det, at det enten ganske udtørres eller og tilsidst maa falde, og, ligesom det øvrige med sin Aske tiene til Giødsel for Jorden. Helst udsøger Negeren saadane Stæder, som have megen Buskadse, da der i Almindelighed findes den bedste Jord. Naar Jorden saaledes er ryddet og løsnet, saa saaer Negeren deri hvad han har bestemt paa følgende Maade, han giør med sin Spadehakke Huller i Jorden i passende Afstand og Størrelse efter det forskiellige Sædkorn, en anden følger bag efteer, kommer Sædkornet i hvert Hul, og træder det til med Foden. Mange Aar efter hinanden kan Negeren ikke benytte sig af et Stykke Jord, da han ikke forstaaer at giøde det, naar han derfor synes at det er udmattet, forlader han det og søger et andet. Maanederne April og August ere de egentlige Død-Maaneder; og Juli og November ere Høst Maanedene; den største Udsæd og Høst er i April og Juli.
De Produkter som dyrkes ere : Mais,[87] indiansk-Hirse (Holcus bicolor et (A?): H Saccharatus), [88] Riis,[89] Bønner af (Dolichos esculentus n:sp,[90] Phaseolus vulgaris,[91] Cytisus Cajan,[92] Glycine subterranea,[93] Arachis hypogæa,[94] Jams (Discorea sativa),[95] Stokjams (Jatropha Manihot)[96] Patatos (Convolvulus Batatas)[97] Tannies (Arum esculentus)[98] Pisang (Musa paradisiaca) Bakko (Musa sapientum),[99] Kasiokler den umodne Frugt af Hibiscus esclentus,[100] Atropo: Frugterne af (Solanum macrocarpon, S. geminisolium, S. insanum, S. hirsutum n:sp),[101] Løg (Allium n:sp), Lakros (Cyperus esculentus)[102] Ingefær, Paradiis Korn,[103] Spanskpeber (af Capsicum Baccatum, C frutesec.., C: grossume, C. cerasiforme),[104] Kokosnødder,[105] Paypajas (Carica Papaja) Gujavas (Psidium pyriserum), [106] Kasju (Anacardium occidentale),[107] Annanas,[108] Sukkeræbler (Annona Squamosa),[109] Vandmeloner,[110] Pomerantzer,[111] Bomuld,[112] Sukkerrøret,[113] Kallabas-Planten (Cucurbita lagenaria et ?:n:sp:),[114] Desmerkorn (Hibiscus abelmoscus),[115] Prikkeltornen (Cactus Tuna).[116]
§ 29
Jagten maa skaffe Negeren en betydelig Deel af hans Fødemidler; til Jagten betiener man sig overalt i disse Landskaber af Skydegevæhr, men sielden ere Negerne gode Skyttere, neppe forstaar de at sigte med en Flindt, og de søge deres Fordeel ved at belure Viltet i Buskadser ved Vandstæderne Naar Jægeren faaer meere Vildt end han kan forbruge friskt, saa røger og tørrer han det. Akvapim, Akim og Asiante have Mangel paa tamme Kreaturer, de maae derfor fremfor de øvrige erstatte dette Savn ved Jagten.
De vilde Dyr, som ere gienstand for Jagten, finds § 8 blant Landets naturlige Produkter.
§ 30
Fiskeriet er en Næringsvei som naturligviis kun kan drives af Strand og Flod Negerne; i Almindelighed fisker Negeren med kastenæt, som han veed med megen Behændighed at bruge. Sidst i Juli, i August og først i September fanges med Angel en stor fisk af Makreel- og en anden af Torske-Slægten paa den saa kaldte Sinkesu-banken (see Kortet[117]). I Augna Floden og Augna Søen drive Negeren derimod Fiskeriet paa en anden Maade, de have nemlig af sammenflettede Kviste opstillet forskiellige Ristværk hvormed de baade spærre Veien for Fisken, og tillige lade dem hen i opstillede Næt eller Ruser, ved hvilke de gierne kaste noget Lokkemad. Foruden denne Maade bruge Augna-Negeren ogsaa Trækkenæt.
De overflødige Fiske, som ikke kan nydes friske, blive rensede, besprængte med Salt, og saaledes henlagte i Solen for at tørres; naturligviis antage de en betydelig Grad af forraadnelse, førend de blive fulkommen tørre, denne tørrede halvraadne Fisk bruge Negerne næsten i alle deres Retter, og den er den vigtigste Handelsgreen for Strandnegeren med de indlandske Nationer.
Fiskene ere mangfoldige Arter, og især til visse Aarstider i største Overflødighed, de ere baade velsmagende og sunde, og lykkeligviis besidde ingen den farlige Gift, som er saa dræbende i Vestindien.
§ 31
Tamme Kreature offre Negeren megen liden Opmærksomhed, de maae alle rygte sig selv og søge deres Føde; Sviinet er det eeneste, som nyde nogen særdeles Pleie, da dette ikke saavel kan overlades sigv, uden at gaae tilbage i sin naturlige vilde Tilstand. Kiødet er det eeneste man benytter af Dyrene, og intet Dyr bruges paa nogen særdeles Maade f: Ex: Hunden til Jagt eller Bevogtning, Oxen til Arbeids-dyr, eller Koen til at give Malk; end ikke Augna-Negeren, som meest af alle lægge sig efter Hoverqvæget, vide at benytte sig af Koemelken.
De tamme Kreaturer ere; Oxen, Faar, Giedder, Sviin, Hunde, Katte, almindelige og tyrkiske Ænder, Kalkuner, Perlehøns, Høns, og Duer. Heste og Asler, savnes ganske.[118]
§ 32
Haandværkerne forstaae blot det groveste og alleruunværligste Arbeid f: Ex: at smide Jordyrkings Redskaber, Stridshukkerter, Hængsler og Søm. At spinde grovt garn af Bomuld paa en Haandteen, og deraf at væve smalle Strimler Tøi, et halv Qvarter Breede hvilke siden syes sammen. At udskiære af et Stykke Træe en Art Skammel til at sidde paa. Det eeneste som kan tiltrække sig Opmærksomhed er Negernes Blaafarvning, da denne er temmelig god, og skeer paa en ukiendt Maade og af ukiende Planter. Farveren samler Blomster-klaserne og de nye udsprungne Blade af Akassi (Robinia n: sp:)[119] disse knuses og dannes i Kugler som tørrer i Solen. Naar disse Kugler skal bruges til Farvning, tillaver han en stærk Askeluud af Fjong (Vitex n: sp:)[120] eller af Memelete (Achyranthes n:sp:)[121] i denne Luud udblødes den
smaaskaarne Rad af Bojtegi (Psychotria n:sp:)[122] og siden
sønderbrydes deri Kuglerne af Akassi, nu hensættes det et par Dage for at
giære, og Farvesuppen er færdig. I denne suppe gientages farvningen saa ofte,
til Tøiet er mørkt nok, hvilket almindelig skeer i
§ 33
Handelen bestaaer for største Deel i Tusk Handel, da Marknegeren giver sine overflødige Jordprodukter til Strandnegeren, for igien at faae Fiske og Salt. De omreisende Kiøbmænd tiltuske sig Slaver mod europeiske Vahre, og sælge atter igien deres Slaver paa samme Maade til Europæeren.
§ 34
Guldgravningen.[124] Guldet graves blot enkelte Steder i Akim, ikke fordi det ikke findes andre Steder, men fordi Religionen forbyder at eftergrave det andre Steder. Det søges meest ved Foden af Biergene, hvor det findes gedigent i en Lys teglsteenrød Jord i smaae Korn af forskiellig Figur og Størrelse, undertiden i Stykker af nogle Lods Vægt.[125] Sielden grave Negerne dybere end 12 til 20 Alen; de grave da Trinnviis hvorved den hele Huule bliver skraae, og de da ingen Afstivning forstaae at bruge, saa indtreffer det ofte at Huulen styrter sammen. Den røde Jord, som saaledes opgraves, bringes af Qvindene til nærmeste Vandsted eller Flod, hvor det udvaskes. Naar Vandet formedelst dybden trænger alt for stærkt til Huulen, maa de forlade den, og grave et andet Sted. En Huule kan i det høieste vare et Aar, da den maa styrte sammen i Regntiiden.
5. Cap.: Om Etablissementerne og de Danskes Handel og Forhold til Indbyggerne.
§ 35
Etablissementerne
Hovedfortet Christiansborg ligger i Landskabet Ga, ved Byen Ussu[126], paa en Klippe tæt ved Stranden, under 5° 40¢ norde Bredde og 11° 45¢ vestlig Længde fra Kiøbenhavn.[127] Omenskiøndt Bygningens Dannelse som Fort ikke er saa ganske rigtig (?), saa er den dog med tilstrækkelig Besætning, Amunition og Provition i alle Tilfælde istand til at forsvare sig mod Landets Indbyggere, ja endogsaa formeldelst Landets Beskaffenhed, mod en temmelig (?)europeisk Magt. Ved medfølgende Grundtegning har ieg søgt at undgaae en vidløftig Beskrivelse, som dog maaske vilde blive utydelig.[128] I Grundtegningen forestiller den graae Farve Planen af Batterierne og den røde de Bygninger, som ere opførte paa Batterierne.
A Fortets Gaard.
B og C 2 Cisterner.
E Trappen fra Gaarden og til Batteriet.
D En liden Gaard aflukket med en Muur.
F En Bygning 2 Etager høi; den underste for Corps de Garde og nogle smaae Værelser, den øverste for Gouvernements Salen.
G En Bygning af 3 Etager; nederste er egentlig en Kielder Etage hvori er Pal-Kamre (?).[129] for Gouverneuren, og et par Værelser for Betienterne; anden Etage beboes eene af Gouvereuren og tredie staaer almindelig Ledig for Raadet, naar dette er samlet.
H En muuret Trappegang.
I En Bygning 2 Etager høi; underst for smaae Værelser og øverst for Contoiret og Værelser til Fulmægtigen.
K Kirken.
L En Bygning een Etage høi, den er delt mellem Præsten og Doctoren.
M En Bygning 2 Etager høi, underst er inndelt i smaa Værelser, og øverste beboes af Bogholderen.
N og O 2 Bastioner, som ere een Favn høiere end det øvrige Batterie.
P En Kielder under Batteriet, som er indrettet til Kiøkken og Ildsted for Vagtilden.
G Indgangen til Fortet.
R Trappegang unden for Fortet, fra Porten ned til Stranden.
S En Forværksmuur.
T En Bygning indrettet til Værksteder og Kornmagazin.
U En Bygning indrettet til Verkstæder.
V Et Batterie mod Søesiden.
X En meget stor Cisterne, som er ufuldført.
Overalt under Bygningerne paa Fortet findes rummelig Pakhuuse, og i en Hauge tæt ved Fortet er endnu en stor og god Cisterne. Den sydøstlige Deel af Fortet er endnu Levninger af den gamle portugisiske Bygning.[130]
Friderichsberg er en Bomulds Plantage anlagt af Wrisberg ¼ Miil nord-nordvest fra Christiansborg; derpaa er et lille Vaanings Huus og nogle Neger-Huuse.[131]
Augustaborg i Landskabet Ga ved Byen Tessing 1 ½ Miil Øst for Christiansborg er et lille regulairt Fort, det er fiirhiørnet med en Bastion paa hver Hiørne, og har 19 kanoner i .... (?) Kaliber; endnu er det ikke fuldkommen færdigt.[132]
Isegram i Landskabet Adampi, ved Byen Ponny, er et lille fort af Bygning som Augustaborg, hidindtil har man blot lagt Grunden, og for længe siden ophørt med at fulføre det.[133]
Fredensborg i Landskabet Adampi, ved Byen Ningo, 8 Miil Øst for Christiansborg.[134]
Forklaring af Grundtegningen;
A Indgangen, vender mod Søesiden.
B Gaarden.
C En lille Cisterne.
D Trappe fra Gaarden og til Batteriet
E Trappe fra Gaarden og til Vaaningsbygningerne.
F og G 2 Vaanings Bygninger, den første har en lav Kielder Etage.
Andre Bygninger ere Pakkhuuse, men baade disse og Betienternes Beqvemmeligheder ere meget smaa. Uden om Fortet er en Formuur inden for hvilken Byens Negere i paakommende Feide kan tages i Beskyttelse; i dette Forværk er tillige en god Bygning for Haandværkstæder.
Kongensteen i Landskabet Adampi, ved byen Ada, tæt Floden Voltas vestlige Bredde, 1 ½
Miil fra dens Munding.[135]
Forklaring af Grundtegningen:
A Ingangen, vender mod Flodbredden.
B Gaarden.
C Trappe op til Bygningen.
D En Vaanings Bygning een Etage høi. C og D stod i Arbeid, da ieg forlod Guinea.
E. F. G Værelser under Batterierne inrettede dels til Vaaning, dels til Pal-Kamer.
Over F staaer for nærværende Tiid en Bygning af Leer, som skal bortages naar Bygningen D bliver færdig. Fortet har ingen Formuur, og endnu større Savn er det, at der ingen Cisterne er, thi den største Tiid af Aaret maa fersk Vand hendtes et par Miile op i Floden, hvilket er en væsentlig Ufulkommenhed ved et Fort.
Prinsensteen i Landet Augna, ved Byen Quitta, 7 Miile Østen for Volta.[136]
Forklaring over Grundtegningen:
A Indgangen, vender mod Søesiden.
B Gaarden.
C Trappe til Batteriet og Vaanings Bygningerne.
D, E og F Vaanings Bygninger paa Batteriet, alle een Etage høie.
NB Under Batterierne ere gode Pak- Huuse.
G En Formuur om Fortet.
H Korn-Magazin
Dette Fort har ingen Cisterne, og behøver ingen, da man ved at grave et par Fod i Sandet faaer meget godt Vand.
NB Ved en Feiltagelse af Isert (fra Reise nach Guinea p: 33 og 105) har han ved at sætte Alen i Stedet for Fod, giort Kongensteen og Prinsensteen 4 Gange større i Flade indhold, end de virkelig ere.
Fredericksnopel paa Bierget Amannopasso i Akvapim er et Stykke Land, som Capt. Isert tilkiøbte sig af Indbyggerne, for der at anlægge en Kolonie, men Iserts og de fleeste Kolonisters Død eller Misfornøielse ophævede det hele Anlæg, og for nærværende Tiid er neppe Spor tilbage.[137]
Fredericksstæd er en leiet Grund i Akvapim i Dalen ved Dudua, her har Hr. Flindt, som befuldmægtiget af Oberstlieutenant v: Rohr[138] begyndt et Plantage Anlæg, hvilket nu er ganske forladt.[139]
§ 36
De Danskes Forhold til Indbyggerne hvad det Forhold angaaer, som for nærværende Tiid er mellem Indbyggerne og de Danske saavelsom alle andre Europæere, da kan disse ikke ansees annerledes end Indsidderne, som Indbyggerne taale fordi de finde deres Fordeel derved. Alle Europæere ere boesatte her for Slavehandelens Skyld, denne har hidindtil været deres eeneste Beskieftigelse, og for dennes Oplivelse (?) og Understøttelse nyde Indbyggernes Fornemste en fastsat Lønning, hvilken tillige i paakommende Feide forbinder dem til at følge den Nations Banner, hvortil de bekiender sig, dog nyde de ved saadan Leilighed særdeles Godtgiørelse og Belønning. Vel kalde Negerne Europæerne Herrer, og vise dem megen Agtelse, men denne Agtelse grunde sig paa Europæernes Midler, hvoraf de enten middelbar eller umiddelbar have Fordeel; Herredømmet er kun en tom Lyd, thi Negerne ere i denne henseende ganske uafhængige af Europæerne, og følge kun deres egen Regiering og Love, med mindre det er ganske ligegyldige Tilfælde, eller Europæerne viide at bestikke Magthaveren. De afgiøre selv deres egne Sager, med mindre de ere af den Beskaffenhed, at de behøve Europæernes Anseelse og Penge, for at hielpe dem til Rete. Alle Tvistigheder mellem en Europæer og Neger maa afgiøres efter Negernes Love, paa hans Forum, og almindelig paa en partisk Maade.
Ingen europæisk Nation har Grundret i Guinea, naar jeg undtager Ammannopasso i Akvapim, som tilhører Dannemark, og dog vil Indbyggerne sikkert giøre Vanskeligheder naar dette atter skulde optages til Dyrkning.
§ 37
Handelen. De udgaaende Vahre, som hidindtil have været gangbare i Handelen, ere blot Slaver, en ringe Qvantitet Guld og Elfenbeen, og nogle faa Provisioner for Slaveskibene. Der gives vel andre Vahre af Landets egne Produkter som kunde tiene til Handel f: Ex: Honning, Vox, Zibatz, Palmeolie, Leopard- og Dyre Skind, Gummi Looch, Paradisharer,[140] Ingefær, Kajenne-Peber, Riis, Kornsorter, Silke-bomuld, [141] vild-Bomuld, rødt Farvetræe og andre lignende Produkter, men de ere dels i altfor ubetydelig Mængde, dels til saa høie Priiser, at de endogsaa lettere kunne indføres andresteds fra.
De indgaaende Vahre ere ostindiske engelske og danske Katuner og Sirtzer, Tørklædtøjer af Kattun,[142] og andre simple Bomulds-Tøier, rødt og stribet Taft, røde Silke Tørklæder, Slesisk-Lerred, Krudt, Flindter, Jern, Kobber og Blye i Mængder, smaa Tin-Kander og Kummer, bøhmiske og hollanske Koraller,[143] Piber, brasiliansk Rulle-Tobak, og nordamerikansk Black-Tobak, Rom, hollandske Knive.
Negerne kiende meget vel Vahrens Værdi, og kun meget faae Artikler kan med fordeel udføres til Guinea fra Dannemark, da de engelske Handlende ere i stand til at levere de fleeste for bedre Kiøb, og de Handlende have saalænge kappes om at nedsætte Prisen den eene for den anden, til Fordeelen tilsidst er bleven overmaade ubetydelig.
6 Cap.: Betragtning over de nærmeste Landskaber ved Etablissementerne, med Hensyn til Culturen af indiske Produkter.
Af foregaaende Capitel sees at Slavehandelen er det eeneste, som har lokket Europæerne til Guinea og som hidindtil har sysselsat dem der; thi Guldet og Elfenbeenet betragtes ganske som en Bieheng, som i Almindelighed kun Skibsbetienterne føre sig til Nytte. Ved Slavehandelens Ophævelse tilintetgiøres derfor Aarsagen til Deres Ophold og Etablessementernes Vedligeholdelse, dersom ikke en anden ligesaa fordeelagtig Handelsgrunn kunde fremtræde i hines Sted; det eeneste, som skulde kunne frembringe denne, var Landets Benyttelse til Kolonial-Produkter og disses heldige Fremgang.
Landets forskiellige Situasjoner (See 3. Cap.) foraarsager ligesaastor Forskiellighed i Klimatet, og selve Jordbunden er ligesaamegen Forandring underkastet, saa man med Rette kan giøre sig at velgrundet Haab om at de fleeste intertropiske Produkter enten det eene eller andet Sted vil finde passende Jordbund og Klima.
§ 38
Ga og Adampi vise sig meest fordelagtige for Bomulds Plantning, thi Landet er høit og tørt, og giennomstreifes bestandig af Vindene, hvormed Bomulds Planten trives bedre, og giver meere og bedre Uld; en anden Fordeel er det, at Regnen er sparsom, og indskrænket til visse Aarets Tiider, hvorved Bomulds Høsten som indfalder i den Tørre Tiid, intet lider af Fugtighed, som ellers saa let smudser og bederver Ulden; vel er Jordbunden især i Nærheden af Stranden temmelig mager, men Bomuldstræet ikke aleene lader sig nøye dermed, men trives endogsaa meget vel deri hvorpaa Plantagen Friderichsberg giver et afgiørende Beviis;[144] Træerne staae bedre der end jeg har seet dem paa St:Croix, de give en Mængde Uld, som baade er lang hviid og fiin; jeg troer endogsaa at mager Jord giver den hviideste og fiineste Uld; tillige afhænger Uldens Værdi saameget af en rigtig Indsamling Reensning og Indpakning. Blandt de Bomulds Arter, som dyrkes og trives bedst paa Friderichsberg fortiener den, som v: Rohr kalder hviid Siam[145] Fortrinet for alle øvrige, den giver baade længere og meere Uld end nogen af de andre Arter, den er tillige den hyppigste; efter den hviide Siam er den storkornede Mudselin[146] almindeligst, den giver vel ligesaa skiøn Uld, men der er baade kortere, i mindre Mængde, og hænger vel fast ved Frøet. Blandt andre Arter dyrkes endnu 2 Arter, som have deres egentlige Hiem i Guinea, nemlig den hviide og den bruune Ranke- Cathun,[147] den sidste var ubekiendt for v: Rohr, men ingen af disse kan anbefales til Dyrkning, da de give baade kort og lidet Uld i Forhold til det Rum de indtage; imidlertiid kommer al den Uld Negerne forarbeide fornemmelig af den første Art Gujana Cathuune, naar jeg maa dømme efter nogle faa Træer jeg fandt i Hr. Mejers Hauge,[148] passer sig ikke for Strandnegerne, den giver her kun lidet og kort Uld, maaske skulde denne Art bedre trives i det meere fugtige Klima dybere i Landet.
Dalene i Ga skal efter Planter Jansens[149] Vidnesbyrd hvad Jorden angaaer være meget godt skikked for Sukker, kun frygter jeg for at det ikke vil kunne udholde det altfor tørre Klima.
Tobak Planten (Nicotiana Tabacum)[150] er eengang blevet saaet paa Friderichsberg, og har siden den Tiid vedligeholdt og udbredt sig som et Ukrudt, i hvilken Tilstand den endogsaa trives ret vel.
Indigo Planten (Indigofera tinctoria) voxer af Naturen vildt i alle Strandlandskaberne, det er altsaa rimeligt at den ved Dyrkning vilde trives endnu bedre.
§ 39
Akvapim. Saavel Biergene som Dalene i dette Landskab tilbyde den skiønneste Jord og Klima for Kaffe, Sukker, Tobak og andre indiske Produkter som behøve riig Jordbund og afvæxlende Regn. Maaske endogsaa Kryder-Træer kunne dyrkes her med Fordeel.
Paa Kaffe Dyrkningens Hold kan jeg kun fremføre følgende utilstækkelige Beviis, men som dog synes at love noget. Hr. Mejer fik ved en Leilighed nogle Kaffe Bønner af den lille blaalige Art fra Prinsens-Øe,[151] disse saaede han i sin Hauge nær ved Christiansborg, Jorden bestaaer der for det meeste af Gruus og Leer, er meget tør, og maaskee endogsaa noget saltagtig af den nærvedliggende salte Lagun, af disse Bønner kom endeel fram, men den eene døde efter den anden inden det første Aar, uagtet de omhyggelig bleve passede, noget bidrog formodentlig til denne Uheld, at de vare Plantede i Skyggen af nogle høie Træer, for at
beskytte dem mod Solheeden, tilsidst bleve kun 14 tilbage, som alle havde et sygeligt og forkuet Udseende; da disse Planter vare eet Aar gamle forplantede han de 8 til Jadofa[152] 4 Miile nord for Christiansborg, og uagtet de uheldigviis bleve plantede paa et temmelig lavt
Sted, hvor de i Regntiiden bleve udsatte for alt formeget Fugtighed, saa trivdes de dog meget hastig, og bare alt i andet Aar eendeel Bønner, som Hr. Meyer omhyggelig bevarede for Formeerelse. De 6 Træer, som blev tilbage i Haugen ved Stranden, blomstrede uden Frugt, og truede bestandig med at døe. Da jeg forlod Guinea var Hr. Mejer, opmuntret af dette lille heldige Forsøg, i den Beslutning at anlægge en Plantage ved Jadofa af nogle hundrede Træer, for ved saadant større Forsøg bedre at kunne bestemme Udfaldet.[153]
Sukkeret dyrkes i dette Landskab paa nogle faae Stæder, men i ubetydelege Mængde, da Indbyggerne blot bruge det til at suge paa; de plante det derfor helst paa fugtige Stæder, hvor det opnaaer en usædvanlig Høide, Tykkelse og Ovrflødighed af Saft, men tillige mindre Sødhed og meere Mallas;[154] sikkert vilde det vinde meget ved at plantes paa mindre fugtige Stæder. Jeg har seet Sukker Rør fra Vineba 9 Miile vest fra Christiansborg, som var voxet i Strandegrene, det gav ikke Sukkerrøret i St: Croix noget efter i Godhed, men det var og saa meget mindre end det som voxer i Akvapim.
Tobak har jeg eengang seet plantet af en Neger i dette Landskab, den stod fortreffeligt, og gav meget store Blade, uagtet den simpleste Behandlingsmaade.[155]
§ 40
Volta - Krepe og Avinno. Forskiellen mellem Akvapim og Volta Krepe bestaaer i at dette Landskab er riktig Slætte, som faaer mindre Regn, hvilket igien erstattes med Voltas Oversvømmelse, og en lav og fugtig Beliggened. Kornsorter[156] frembringes her næsten i større Overflødighed end i selve Akvapim, og jeg tvivler næsten ikke paa at de fleeste Produkter, som kan frembringes det eene sted, maa ogsa kunne trives det andet. De lavere Stæde i Volta Krepi synes især skikkede for Riisavl.
Avinno og Volta-Krepe have saa megen Liighed, at hvad der gielder om det eene, kan ogsaa siges om det andet.
7 Cap.: Vanskeligheder for Kulturen af indiske Produkter.
Landskaberne i Nærheden af de danske Etablissementer vise altsaa en mærkelig Beqvemhed for Colonial-Produkter, men for at frembringe disse i et saa raat Land møder igien mangfoldige Vanskeligheder den beqvemmeste Maade vilde blive ved Kolonie Anlæg af samme Indretning som de vestindiske; men for at begynde sadanne Anlæg maatte skee mangfoldige Forberedelser, som alle i lang Tiid vare forbundne med betydelige Udgivter, uden at bringe nogen Intægt.
§ 41
Grund-Rettighed
Først maatte man skaffe sig Ejendoms-Ret til et Stykke Land, som fandtes beqvemt. Vel gielder mellem Ingbyggerne selv Naturens Lov, nemlig at Grunden tilhører den, som først bemægtiger sig den, ved at optage den til Dyrkning;[157] thi da Folkemængden er saa lille i Forhold til Landets Størrelse, saa kan Grunden ingen Værdi have, og det er ikke indfalet nogen, at ansee et Stykke Land, længere for sin Eiendom ved han dyrker det. Men denne Ejendoms Maade kan kun gielde mellom Landets Børn, og ikke for en fremmed, endskiøndt Negeren sikkert ikke vil formeene de? der boesatte Europæere, at benytte smaae Stykker Land paa samme Maade til deres Nødvendigheder; men dersom de vilde bemægtige sig store Strækninger, for der at anlægge Plantager eller Kolonier, uden at Indbyggerne fandt nogen Fordeel derved, eller maaske endogsaa bleve indskrændkede, saa vilde Tanken om deres Rettighed snart vaagne, og de vilde hævne deres fornærmede Ejendom med Magten. Men at forskaffe sig Grundret, vil være den mindste og mindst bekostelige Vanskelighed at hæve; Negerne vilde med Fornøielse afstaa deres Rettighed til hele Strækninger Land mod en billig Giengield og en vis maanedlig Rente, og enda være glade over at have solgt en Ting af ingen Værdi med saa god Fordeel; det sidste Vilkaar nemlig en vis maanedlig Rent vilde være nødvendig for at Negerne ikke skulle glemme deres Forbund og fortryde Salget, i hvilket Tilfælde de først vilde udtænke Hindringer, og tilsidst yppe Trætte og Striid; naturligviis vilde denne Skat hæves af sig selv, naar Europæerne bleve mægtige nok til at være den bydende Deel.
Det raae Land vil altsaa blive en ubetydelig Udgivt i Forhold til sammes Kostbarhed i Vestindien; men førnu Planteren kan virke, maa han have Vaaninger, Værker og Redskaber i Orden, og for at dette kan skee savner man Materialier, Haandværksfolk, Arbeidere, Lastedyr og Veie.
§ 42
Bygnings Materialier
Af disse kan de fleste uden betydelig Omkostning haves i Landet.
Til Kalk opkaster Havet endel Skiølp (?)og i Floderne findes Mængde Østersskaller; Brændsel dertil har man for den Umage at samle det. Man har hidindtil bygt med en Sandsteen, som brydes paa de fleste Steder, og i Mangel af den findes der Leer og Brændmaterielier nok til Teglsteen. Til smaat Tømmer som Bielker tiener Jyi-Tjo,[158] Muteku[159] og Nåkå-Tjo,[160] til smaa Bræde tiener Ha-Tjo,[161] Tah-Tjo[162] og Sesau-Tjo[163]. Tømmer og Bræder af betydelig Størrelse maate udsendes fra Europa, ligeledes Jern, Glas og Farve-Materialier; og til Værkerne saadanne Ting, som ikke af Haandværkeren paa Stedet kunne forarbeides f: Ex: Valser og Kieder til Sukkerværkerne. Det vil være høist nødvendig at bygge med Kalk og Steen, fordi de hviide Myrer[164] ere saa meget almindelige, dog troer ieg ikke disse ville være sa vanskelige at indskrænke, naar man bestandig ødelagde deres Tuer og dræbte Mødrene, som er kun een i hver Tue.
§ 43
Arbeidere
De nødvendige Haandværksfolk maatte helst udsendes fra Vestindien, da disse ikke ville lide saameget af Climatet, og bedre forstaae de Værkers Bygning, som hører til Indiske Produkter. De som udsendes fra Europa, maatte være i tredobbelt Antal, thi een tredie Deel er inden det første Aar sikkert et Rov for Døden, en anden Deel bliver meget snart misfornøiet, og altsaa bliver maaskee neppe endda det nødvendige Antal tilbage; Iserts Anlæg tiener til Beviis herfor.
De fornødne Arbeidere til Jorddyrkning og deslige kunne ikke faaes uden at aabne Slavehandelen paa nye, thi de frie Negere, som ville lade sig leie til Arbeid, ere baade for faae, for dovne og for dyre, endnu en anden Maade at forskaffe sig Arbeidere paa, er ved Pandt-Slaver, men dette Antal vilde blive endmeere udtilstrækkeligt, (see § 11). Prisen overhoved for hver Slave naar de bleve indkiøbte fra Negerne selv vilde beløbe sig til 150 rd, og en Slaves aarlig Underholdning med alle Nødvendigheder til 30 rd. Men Slaver kiøbte paa
Stedet selv, vilde maaskee sammenrotte sig
for at flygte til deres Hiem, omendskiøndt de fleste ere
Da Slavens Herre efter Landets Love staaer til Ansvar for Slavens Handlinger, og altsaa ogsaa for Leiermaal saa var det ikke aleene af denne Aarsag, men ogsaa for Formeerelsen nødvendigt at besætte Plantagerne med lige Antal af begge Kiøn.
§ 44
Lastedyr ere baade et betydeligt og bekosteligt Savn, og dog høist nødvendige baade for Transporten, og for Sukker-Plantager dybere i Landet, hvor Vinden ere ustadige, og tildeels mangle Kraft til at drive Mølleverkerne.[165] Det eeneste brugelige Lastedyr, man har i Landet er Oxen, men denne er dels liten, dels maatte den først tæmmes og læres.[166] Fra det dybere Africa kommer undertiiden Heste, men disse ere formedelst ubeqvemme Veje, og den deraf følgende vanskelige Transport, meget dyre, dels ere de smaa og svage. Det nærmeste og beqvemmeste Sted, hvor gode Æsler, Heste og Muller kunne bekommes fra, er St. :Yago een af det grønne Forbiergs Øer.[167] Ethvert Skib, som fra Europa seiler til Guinea, maa passere det grønne Forbiergs Øer, det kunne altsaa uden nogen Omvei eller betydeligt Ophold anløbe St. Yago, og da der altid er roeligt Farvand mellem dette Sted og Guinea, saa kunde paa Dækket, naar nogen Indretning blev giort dertil uden betydelig Bekostning bringes eendel af disse Dyr til Guinea. Fra St. Yago bringes aarlig en betydelig Deel af disse Dyr til Surinam, hvor især Mulerne betales meget dyrt. Fra Prinsens Ø kunne ogsaa faaes Lastedyr, men Indkiøbet er der dyrere, og endskiønt det er nærmere, vil Reisen dog for Vindens og Stømmens Skyld være ligesaa langvarig.
For at lette Transporten og befordre Communicationen mellom forskiellige Stæder, ville ordentlig anlagte Veje blive en betydelig Nødvendighed; disse ville i Dalene, som i Regntiden ere næsten at ligne ved Mo...... (?), blive baade vanskelige og bekostelige. For nærværende Tiid har man blot krumme og skiæve Fodstier.
§ 45
Vanskeligheder fra Indbyggerne
Naar Europæeren ved Plantage Anlæg begyndte at forøge deres Magt ville de snart blive mistænkte for Indbyggerne, som maaskee endogsaa turde fatte den Beslutning, at standse Kolonien inden den blev dem for mægtig; dels var det uundgaaeligt, at der nu og da reiste sig Tvistigheder, som kunne give Andledning til Striid. Dog af de omliggende smaa Nationer var ikke saa meget at befrygte, da det giensidigen medfødte Had snart ville skaffe Europæerne Partie; men den mægtige herske og avindsyge Asiante Nation, som hidindtil ansee de Danske for fredelige Handelsmænd, hvilke den desuden ikke kunne angribe unden deres Befæstninger, og som Handelens Fordeele endogsaa maatte overtale til at beskytte; denne vilde maaske nu hævne sig over Tabet den havde lidt ved den ophævede Handel, og vendt til Streiferie og Røverie i det indre Africa, vilde den nu benytte sig af den lette og fordeelagtige Leilighed til at plyndre en værgeløs Kolonie; slige Tilfæde var det nødvendigt at være beredt paa, og derfor maatte enhver Plantage paa en Maade være befæstet; men da Bygningsmaterieren til saadanne Fortifikationer ere i Landet, saa vilde de ikke blive betydelig Kostbare, især naar fleere Plantager bleve bygte og befæstet under eet; Med Tiiden vilde denne Befæstning blot være nødvendig paa Grændserne. Saadanne befæstede Plantager har man savnet i Surinam og den engelske Kolonie i Sierra-Liona; paa det første Sted overumple Busknegerne efter Godtbefindende hele Plantager, og bortføre Besætningen; og paa det sidste Sted skal efter Rygtet Indbyggerne for 2 Aar siden have ødelagt de fleste Plantager og dræbt mange af Kolonisterne.[168]
Saa mange Vanskeligheder og betydelige Penge-Udlæg, som naturligviis ikke i lang Tiid kan bringe nogen Fordeel, er det ikke rimeligt at nogen privat Mand vil eller kan udsætte sig for.
§ 46
Indbyggerne betragted som Dyrkere af Kolonial Produkter.
At underviise og Opmuntre Indbyggerne til Dyrkning af Kolonial Produkter var især ved Sukker og Indigo, som fordrer store Vansker, et ganske forgiæves Arbeide, da Negerne savne Evne til at udføre dette, og at understøtte dem med Laan, vilde være ganske at tabe Pengene.
Næsten ligesaastor Vanskelighed vilde det have med Kaffe, Bomuld og de øvrige Produkter, som nogenledes kunne drives i det smaae, thi Culturen vilde her have at kiempe mod Ladhed og Fordom mod alt nyt, to Hovedtræk i Negernes Karakter, som neppe vil kunne savnes, førend Europæerne faae meere Indflydelse paa deres moralske og politiske Tænkemaade; Maaskee en nøiere Omgang med Europæerne i Tiiden vil skaffe dem Smag for europæiske Beqvemmeligheder, og derved fremlokke en ukiendt Mangel, som vil tvinge dem til Arbeide, for at kunne opnaae deres Ønsker; men dette forudsætter allerede Landets Beboelse og Kultur ved Europæerne. For nærværende Tiid; da Negerne kiende saa meget faae Fornødenheder, da han ingen fleere adtraaer, og de han kan skaffe sig disse med lidet og tilvandt Arbeid, er jeg ganske overbeviist om at all Underviisning og Opmuntring vil være spildt. Som et Beviis for Negernes Dovenskab og Modbydelighed for alt Nyt behøver jeg blot at anføre at Tobak er een af Negernes høieste Nødvendigheder, som de maae kiøbe meget Dyrt af Europæerne; nu kan Tobaks Planten ikke aleene voxe, men den voxe endogsaa næsten uden nogen Dyrkning, saaledes findes den vild i Plantagen Friderichsberg og dog skal ingen Neger giøre sig den Umage at samle endsige dyrke den; vil man bebreide en Neger saadan Efterladenhed, saa svarer han sedvanlig: "mine Fedre befattede sig ikke med det og dog vare de lykkelige, og skulde jeg vel blive lykkeligere end de med at skaffe mig selv fleere Plager". Man maa ei ikke fulkommen undskylde Negerne i denne Henseende, naar selv de oplyste Europæere handle ligesaa; hvorlenge f: Ex: varede det inden Kartoflen blev almindelig antaget.
8. Cap.; Vanskelighederne for Kulturen med Hensyn til Handelen
Om Landet end fandes fuldkommen fordeelagtig for Kulturen, og der i denne Henseende ingen Vanskeligheder vare at bestride, saa maa det dog tabe betydeligt, naar det viser sig ugunstigt for Handelen. Unegtelig er Handelen til indisike Colonial Culturs Liv, uden sin (?) vil denne aldrig kunne bestaae; er Landet altsaa ikke beqvemt for Handelen, saa bliver Culturen et forgiæves Arbeid, som vil falde af sig selv, med mindre Fordeelen skulle være saa betydelig, at den kunne Lokke Handelsmanden til at oversee alle Vanskeligheder, og disse ere i Guinea sandelig mange.
§47
Vanskelighederene med Transport og Indladning
Da Plantagerne maatte være beliggende i den frugtbareste Deel af Landet og altsaa i det mindste 4 til 6 Miile fra Stranden, saa vilde Landtransporten til Strandbredden allerede udgiøre en betydelig Bekostning, især da man saa meget faa Stæder kunne benytte sig af Floderne. Vahrene maatte bringes til Stranden næsten den samme Tiid som de skulle indlades, for i saa kort Tiid som mueligt at være udsatte for Søevindens skadelige Fugtighed. I nogen Tiid at oppebevare dem i Pakhuuse ved Stranden vilde ikke være raadeligt, thi Pakhuusene, ved altid at være udsatte for den Taage af salt Vand, som Søe-Vinden fører med sig, blive saaledes giennomtrukne af dette Salt, som bestandig trækker Fugtigheden til sig af Luften, saa de tilsidst blive saa fugtige at ingen Vahre kan henleges i nogen Tiid uden at bedærves.
Fra Strandbredden til Skibene, som ligge ½ Miil til ¾ Miil fra Landet maa Transporten i det mindste giennemb brændingen skee ved de dertil bygte Fartøier, hvilket baade er forbunden med Bekostning og Vanskelighed, thi dertil maae holdes mange Fartøier og øvede Negere, ofte vælter Fartøiet eller fyldes med Vand, i begge Tilfælde ere Vahrene tabte. Yderst sielden er det umuligt at Vahre kan bringes Tørt ud, da maatte de være i fuldkommen tætte Fade, hviket baade vilde forøge Bekostningen, og heller ikke kunne skee med alle Vahre; men dersom nogle Vahre bleve fugtige indladet, saa war det at befrygte at de ville bedærve baade sig selv og andre i samme Skiberum.
Det eeneste Sted hvor Transporten giennem Brændingen kunne skee i bedekte Fartøier er fra Floden Volta; hvor Vahrene kunne i Floden inlades i smaa Lastedragere paa 8 til 9 Fod, og atter aflades paa Havet i de større Skibe; men hvor megen bekosting var ikke hermed forbunden, foruden at beregne den Fare saa ofte at passere Voltas Munding, hvor Havet er saa uroligt; Grunden saa usikker og saa ofte forandres.
§ 48
Vanskeligheder for Skibsfarten
Paa den hele Kyst fra Sakumo-fyo til Auguja Pynten er ingen Havn, dette Onde forøges endmeere derved at Ankergrunden fra Sakumo-fyo til henimod Volta er fuld af Klipperev.
Da det Tilfælde ofte indtræffer at Skibet ved stærk Søevind eller Strøm driver for Ankeren, eller Ankertouget springer, eller et stormende Uveir reiser sig imod Landet, saa maa Skibet for at redde sig sætte Seil til og søge ud fra Landet, altsaa maa Seil og hele Takkelagen bestandig blive staaende, og kan altsaa ikke faa det nødvendige Tilsyn, for at giøre det tienligt til længere Brug; hertil kommer at Skibet paa den aabne Rheed bestandig er udsat for det atlantiske Havs svære Rullinger, hvilket foraarsager en heftig Slingren, hvormed Skib og hele Takkelage[169] lide meere end om de virkelig var under Seil.
Skibet maa være forsynet med fleere Ankere end sædvanlig, fordi de altid miste nogle, og sielden forlade Kysten efter et Ophold af 4 Maaneder uden at have tabt 2 - 4 Ankere. Mange Skibe have giort uheldig Reise, blot fordi de have været slet forsynede med Anker og Toug.
Skibet maa være kobberhudet, da det ellers ødelægges af Træerne, og bevoxes med Tang og Skaldyr, som giøre det uskikket til Seilads.
Skibet maa seile godt, ellers kan det ikke arbeide sig op mod den vestlige Vind og Støm, i Tilfælde at det drev af, eller havde Erinder frem og tilbage. I Almindelighed have alle sletseilende og ukobrede Skibe en uheldig Reise.
Den største Deel af sine Provisioner maa Skibet medbringe for hele Reisen fra Europa, dette medtager betydeligt Skibsrum, foruden det at en stor Deel bedærves.
Veien til og fra Guinea er betydelig længere formedelst den nødvendige Omvei end til og fra Vestindien.
Alle disse Omstændigheder sammenlagte forøge Omkostninger og Risico, hvilket alt maae erstattes med en ringere Priis paa Vahrene, med mindre de vare af den Beskaffenhed, at de ingen andre Stæder kunde erholdes, hvilket er Tilfældet med den hidintil paa Guinea førte Handel.
[1] Se oversiktskart over Vestafrika.
[2] Det gikk et faktisk skille på Gullkysten når det galdt betalingsmiddel. Vest for Accra var det en gullsone med gull som standard betalingsmiddel, mens cowries var standard betalingsmiddelet øst for Accra. (J. Hogendorn og M. Johnson, 1986)
[3] Akra-floden er elva Sacumo (i danske
kilder også skrevet Jakumo) ca
[4] Snogepander (slangehoder) er cowries, små skjell, benyttet som betalingsmiddel. Skjellene må ha lignet et slangehode. (Se også Thonnings Udkast § 9.)
[5] I Thonnings Udkast § 1 sier han at det danske virksomhetsområdet spente over 26 danske mil.
[6] Se Thonnings kart s. ..., hans Udkast s. ...
[7] Thonning skiller mellom Rio-volta Krepe og det egentlige Krepe (se nedenfor). Han oppfatter bystatene nord for Ada opp til Mlefe (dansk Malphi) på vestsiden av volta, som Volta Krepe.
[8] Europeerne brukte betegnelsen Krepe om den nordvestre delen av Ewe og Ewe generelt utatt Anlo, på 1700- og 1800-tallet.
[9] Det europeiske begrepet vasall blir her brukt for å markere statenses underordning i forhold til Asante. (Se mer om de politiske forholdet mellom Asante og statene på Gullkysten i I. Wilks, Asante in the nineteenth Century, Cambridge University press, 1975.)
[10] Thonnings orginale kart er ikke å finne sammen med kilden. Kartet som er brukt her er finnes i Rentekammersamlingen, Guinea, nr. 1 - 662; Guinea, nr. 704 "Kart over de danske Besiddelser med deres allierede neger nationer i Guinea" af P. Thonning. 1802.
[11] Se Thonnings Udkast § 2.
[12] Travat er benevnelse for en type regnfall, etterfulgt av torden og lyn. (Boateng, 1970, s. 31-32.)
[13] Pladeregn betyr styrtregn eller skybudd.
[14] Sinkesu kan være en forvansking av det franske cinq sous. I følge Winsnes hevder Rask i sin bok En kort og sandfærdig Rejsebeskrivelse til og fra Guinea, Trondhjem, 1754, s. 57, at en franskmann hadde pekt på en fisk han ville betale fire (fr. sink) sous for. Fiskeren antok at dette var den fremmedes navn på fisken. Winsnes hevder at det ikke finnes noen fisk med navnet sinkesu i Ghana, derimot en fisk som kalles sikasika (sika er twi-ord for gull) i brosmefamilien. (Winsnes, 1992, s. 126.)
[15] Rene-Antoine Fershault de Reaumur (1683 - 1757) var fransk naturforsker og oppfant sprittermometeret. Det var delt i 80 grader fra vannets frysepunkt. (Lademann, Lademann Forlagsaktieselskap 1986.) 21, 25 og 22,5 grader Reaumur tilsvarer henholdsvis 27 ½, 31 og 28 grader Celsius.
[16] 40 og 44 grader Reaumurs tilsvarer 50 og 55 grader Celsius.
[17] De lokale innbyggerne i voltaområdet fikk sykdommer som malaria, gul feber (epidemisk) og bilharzia. Bilharziuse, flatorm, er en larve som trenger inn i huden gjennom en snegl, når noen går barbeint i vannet. Den påvirker tarm og lever. Sykdommen er til dels invalidiserende og langvarig. (Asch. & Gyld. store norske leksikon 3. utg.)
[18] Klimafeber som sykdommen ble kalt, var
mest sannsynlig malaria (av it. mala aria som betyr dårlig luft), som
skyldes ulike parasitter, men bare plasmodium
falciparium fremkaller malaria tropica som oftes med døden til følge. (Asch. & Gyld. store norske leksikon,
3. utgave.) Først i 1897 beviste legen Ronald Ross at plasmodia ble overført
gjennom mygg. Dødshyppigheten skyldtes også sykdommer som dysenteri,
tyfoidfeber, menengitt, elveblindhet og lignende. Irvine nevner sykdommen kwashiorkor
også kalt protein underernæring (protein malnutrition). Symptomene er blndt
annet diare, anemi, ødemer, hudlesjoner og byller. (Irvine, 1961, s. 809.)
[19] Durkløb (tysk; Durchlauf) diare, dysenteri. (Norsk historisk leksikon, 1999.)
[20] Fyo (ga) betyr enten opphavelig eller eldst.
[21] Guvernør Mørch viser i sitt brev til Christensen, at Thonning tar feil når han markerer Humo som hovedelv med utspring i Akyem. Dette er korrigert i Grønbergs kart fra 1833, som viser at Humo er en liten sideelv til Sakumo.
[22] Kåle må være feilskriving for Korle.
[23] Poissi er Kpeshi.
[24] Nupa (ga) betyr yngst.
[25] Thonning hevder at F`lau er det lokale navnet for Volta. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboksnotater.) G. H. Lind hevder at det lokale navnet for Volta var Syrau. ("Undersøgelser, foretagne op ad floden Volta i 1827 og 1828, ved Hr. H. G. Lind, Premierlieutenant i den danske Sø-Etat, Ridder", i Arkiv for Sø -Væsenet, 6. bind, København, 1834, s. 15.) Volta har sitt utspring nord i Burkina Faso.
[26] Malfi (dansk Malphi/Malphy, se nedenfor) er Mlefe.
[27] Augna-Songo eller Augna-Søen (se nedenfor ) er Keta lagune og en del av voltadeltaet.
[28] Elva Amu ble også kalt Ungaame. (Grove & Johansen i Bulletin ......, 1968, s.1413 og Lind i Arkiv for Sø-Væsenet, 6. bind, København, 1834, s. 3.)
[29] Auguja-Pynten ligger like nord for Prindsensteen fort og byen Keta. (Se Thonnings kart s. ...)
[30] Ludewig
Ferdinand Rømer, Tilforladelig
Efterretning om Kysten guinea, København, 1760. (Se også L. F. Rømer, Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea,
Frifant forlag, 1997, s. 205, og S. Winsnes (ed.) A Reliable Account of
the Coast of
[31] Jacq. Kloppenburg ga ut flere geografibøker. Thonning kan sikte til Von Asien, Afrika und Amerika, 1886.
[32] Malphi (Mlefi), Tøffri (Tefle?) og Agraffi (Agave?) ligger på vestbredden av Volta nord for Ada. (Se kart s. ...
[33] Iserts Reise nach Guinea und den Caribaischen Inseln in Columbia, kom ut i 1788. Den ble oversatt til dansk (1789 og 1917), nederlandsk (1790 og 1797), fransk (1793 og 1989) og svensk (1795). I 1992 kom en engelsk oversettelse av S. Winsnes, Letters on West Africa and the slave Trade, Oxford University press.
[34] Voltadeltaet kan i månedene med oversvømmelse se ut som en virkelig sjø.
[35]
Fjellkjeden er kalt Akuapem-Togo kjeden, gjennombrutt med nord-sørgående
revner. Volta er en av disse revnene. Vest for Volta er Akuapem-seksjonen med
en gjennomsnittelig høyde på
[36]
Benevnelsen Store Ningo viser trolig
til byen Ningo som lå/ligger rundt 3 mil sør for fjelltoppen. Fjellet var
antagelig et gammelt sjømerke når skipene nærmet seg Ningo, der det danske
fortet Fredensborg lå.
[37] Ussudeku er Osudoku. Bade Shai, Krobo og Osudoku er Adangme. Krobo var en egen stat/polity, og ikke i allianse med danskene på Thonnings tid.
[38] Zibutz Katt kan være en katt fra desmerfamilien. Den store indiske desmerkatten er Viverra zibetha.
Civetkatt. (Civettictis civetta.)
[39] Canis carcharia blir kalt buskhund av afrikanerne. Den er like stor som en europeisk ulv og kan forveksles med den afrikanske "hunting dog" (Lyacaon pictus) og hyenen (Crocuta crocuta). (Winsnes, 1992, s. 128.)
[40] Borassus aethiopum, også kalt viftepalme, ble nyttet lokalt til å lage kanoer og trommer. Thonning karakteriserte den som B. flabelliformis. Veden er motstandsdyktig mot saltvann, sopp og termitter. Opphavelig fra Vestafrika.Trives i fuktige skogområder. (Irvine, 1961, s. 774. Se også kap. 3, §17, og kap. 7, § 42.
[41] Den lille vinpalmen er Phoenix reclinata, eller "sød vinpalme" på dansk. Saften fra denne palmen er søtere og mindre gjæret enn palmevinen fra Elais guineensis. (Hepper, 1976, s. 156.)
[42] Silkebomullstreet har fått navnet fordi det har en silkeaktig bomullsfloss, kapok. Det egner seg ikke til spinning. Brukt til stopping av madrasser og puter. (Irvine, 1961, s. 185- 189) Thonning mener Bombax buonopozense, kalt det rødblomstrende bomullstreet, også kalt kanotreet. (Thonnings dagboknotater Guineakommisjonen 1833, Box 1038.)
[43] Ingen bomullsart ga silke slik Thonning hevder.
[44]
Thonnings Podalyria hematoxylon er Baphia nitida. Når busken er død får veden en mye mørkere, rød
farge. Den er ypperlig til rød- og brunfarging og mye brukt av de lokale i
fetishsermonier og amuletter. (Hepper, 1976, s. 84 - 85.) Vokser i dalene i
Akuapem, men er ikke vanlig. (Irvine, 1961, s. 364.)
[45] Se mer om farging av mørkeblått i § 32, s. 28 og GTK; SGJ, nr. 266/1802, brev fra Thonning, 18. september 1800. Se også nedenfor
[46] Copal er naturlig kvae eller harpiks
tappet fra trær; en viktig eksportartikkel fra Asante mot slutten av det 18.
århundret. Fra Asante var gummi hentet fra varianter av artene Landolphia og Urostigma vogelii som
vokste i Asante, Akyem og Ewe (Krepe). (H. J. Bell, "The History, trade resources, and present condition of the
gold Coast settelment", i Journal of
Commerce, 1893.)
[47] Ricini Olie, eller castor-olje, fikk de
fra frøene av Ricinus communis. (Willis, Agriculture and Land use in Ghana, 1962, s. 383)
[48] Thonning referere her til arten Indigofera tinctoria, opprinnelig afrikansk. Han hevder at den var vanligst på Gullkysten, og vokste vilt nær kysten (Ga, Adangme og Augna, untatt ved Rio Volta). Skulle den brukes kommersielt måtte den kultiveres intensivt. Thonning prøvde selv å så frøene i rik og fuktig jord ved Dudna (Dodowa), og hadde flere eksperiment med farging. (Hepper, 1976, s. 93-94 og GTK; SGJ 266/1802, brev fra Thonning, 18. des., 1800. Se også kap. 6, § 38.)
[49] Kan være cinamon som er kanel.
[50] Thonning kan her mene Piper guineense (guineapepper), som danskene kalte "Asiante-Peber". Vokste i Akyem, Asante, Akwambu og Krepe, og er beskrevet som en slyngplante som vokser rundt større trær. Ifølge Thonning var det en dårlig erstatning for pepper da den hadde en ubehagelig bitterhet. (Hepper, 1976, s 103.) Se mer om pepper i kap. 4, § 28.
[51] Naive er "wild custard" apple, Annona senegalensis. Den andre kan være Annona squamosa, som Thonning kaller sukkereple. Irvine kaller frukten sweet sop, sugar apple eller pomme cannelle. (Se, også kap. 4, § 28).Thonning kategoriserte flere arter av Annona blant annet Annona glauca, som vokser nær Osu. I følge Thonning hadde frukten en smak som en Guadeloupe melon. (Hepper, 1976, s. 24 og 25 og Irvine, 1961, s. 1-3.)
[52] Abada er Uvaria chamae,og Agingeli er Uvaria ovata. (Hepper, 1976, s. 25-26.) Jf. Irvine er de lokale navnene Naano-Amadaa (ga ) eller Agbana (Ewe), og Aanlyele (ga). (Irvine, 1961, s. 19 og 20.)
[53] Latja kan være Chrysophyllum albidum, "white star apple", som Thonning kategoriserer som Achras sericea. (Hepper, 1976, s 117). Jf. Irvine er det lokale navnet Lasaatso (ga). (Irvine, 1961, s. 589.) Kan også være Achras zapota, kalt sapodilla plum.
[54] Atia er Blighia sapida, opprinnelig vestafrikansk, som danskene kalte vild kaschue. Vokste nord for Christiansborg og Fredensborg. (Hepper. 1976, s. 115.) Jf. Irvine er dialektnavnet Ayigbe atia (ga) (Irvine, 1961, s. 563.) Nøttene likner på valnøtter, og må ikke forveksles med cashewnøtter. (Se kap. 4. § 28.) Frukten er kalt Akee apple. (Willis, 1962, s. 368) Vokser særlig i Krobo og Volta. (Irvine, 1961, s. 536 - 537.)
[55] Frugten (fruktkjøttet) av palmen Borasssus er ifølge Irvine behagelig og forfriskende som søtaktig gele, rik på olje. (Irvine, 1961, s. 774.)
[56] Aflaumbe vokser på er treet Carissa edulis, og smaker som søte kirsebær. (Hepper, 1976, s. 26-27.) Jf. Irvine er dialektnavnet Aflamn(g?)me (Adangme). (Irvine, 1961, s. 616-617.)
[57] Adodomi er Spondias mombin, og frukten har en behagelig "wine- sour" smak. (Hepper, 1976,s. 24.) Irvine kaller frukten hog plum aller Ashante plum. (Irvine, 1961, s. 565.)
[58] Amagomi er Flacourtia flavescens, som Thonning hevder er den beste av ville frukter (bær). (Hepper, 1976, s. 61.) Irvine kaller frukten Niger plum. (Irvine, 1961, s. 77.)
[59] Thonning mener her akanspråkene eller twi som snakkes bl.a av Fante, Asante, Akyem, Akuapem. Ga og Adangme tilhører en annen språkgruppe og er nærbeslektede språk. Ewe er en egen språkgruppe med mange dialekter. Se språkkart.
[60] I følge guvernør Biørn var innbyggerne i Agraffy og Toffrey opprinnelig fra Krepe, selv om det ble sagt at de var Adampe (Adangme). Innbyggerne i Mlefe (dansk Malphi) derimot, og noen mindre byer underlagt Mlefe, var tidligere Ada (Adangme). Grove og Johansen hevder at det ikke er umulig at "a subdivision of Anlo, (..) settled on both banks of the Volta." (Grove og Johansen, i Bulletin, 1968, s.1400.) Isert hevda at innbyggerne på de mange øyene i Volta og langs bredden snakket et Krepespråk. (Ewe). Grove og Johansen, i Bulletin,, 1968, s. 1384.) Trolig var befolkningen en blanding av Adangme og Ewe.
[61] Thonnings beskrivelse passer ikke på alle de nevnte statene. Anlo var en løs sammenslutning av bystater uten et felles overhode, og Avinno må ha vært en del av Anlo.
[62] Thonnings bruk av republikk om Asante er både selvmotsigende og søkt. Asante var en sterkt sentralisert makt.
[63] Se mer utfyllende om Gimavong i §13.
[64] Om panting av mennesker (panjaring) se Thonnings Udkast § 9, s. ....
[65] Irene
Quaye (Odotei) hevder at de første innflytterne til Osu opprinnelig kom fra
Osudoku, en gruppe av Adangme. (I.
Quaye, The Ga and their Neighbours
1600-1742, Ph. D. Thesis, University of Ghana 1972, s. 16.)
[66] Njumba (ga). Se nedenfor.
[67] Ghanesisk tradisjonell tro er at universet var skapt av en supreme gud (Njumba), som kommuniserte med menneskene i form av "mellommenn". Disse er trær, elver, sjøer, laguner og havet. De kalles dzemawodzii (Giemavong/Jemavong), og menneskene ber til skaperen gjennom disse. Dzemawodzii i Ga var som en familie der Sakumo nukpa (elva ved Tema) var bror til Sakumofio i Ga mashi, og Naa Koole (lagunen vest for Accra) og Kpeeshi Lagoon i Labode var konene til Sakumofia. (Quaye, 1972, s. 197.) Rømer kaller "Gimavong" for Guds sendebud. (Rømer, 1997, s. 60.)
[68] I tillegg til mindre guder fantes det også upersonlige magiske krefter (asuam), som bodde i armbånd, charms eller talismaner (vong). (Kyerematen, 1964, s. 108.)
[69] Tiørne kniv?
[70] Regnlage Kniv?
[71] For hvert av de nedenfor beskrevne områder se Thonnings kart.
[72]
Strekningen mellom Sakumo fio og Sakumo nupa er ca
[73] Dette
slettelandskapet er kalt accrasletta
og har ein høgdeforskjell på 0 til
[74] Moradsig betyr sumpaktig eller myrlendt.
[75] I sitt Udkast § 1 vurderte Thonning folketallet til 4500.
[76] Borassuspalmen har en hard og holdbar ved, særlig gamle trær. (Irvine, 1961, s. 774. Se også foran, kap. 1, § 8.)
[77] Avicennia tomentosa er Avicennia africana, eller svart (oliven)
mangrove. Tresorten er motstandsdyktig mot termitter og brukes til husbygging
og møbler. (Irvine, 1961. s. 750) I Hepper er den kategorisert som Avicennia germinans med dialektnavnet Muteku. Vokser i områder med mye salt
som Ada. Schumacher kommenterer at Avicennia
tomentosa fra India, er noe ulik dette treet. (Hepper, 1976, s. 128.) Se
også § 42.
[78] Rhizophora mangle er rød mangrove. Barken ble brukt til å preparere skinn og til farging. (Irvine, 1961, s. 138 og Heywood, 1979, s. 158.)
[79] Songaw lagune ved Tbleku.
[80] Aba-Kokkos er Hyphaene thebaica, også kalt D(o)um palme, tidligere kategorisert som Hyphaene gueniensis. (Hepper, 1976, s. 156.) Blir brukt til matter, kurver, taug og lignende, men har også en spiselig frukt. (Irvine, 1961, s. 780 - 781.)
[81] 6000
fod perpendiculars høide er rundt
[82] I Akuapemkjeden er det til nå ikke funnet forekomster av gull. Gullgruvene lå i Akyem der gullproduksjonen var kontrollert av det politiske overhodet. Gullproduksjonen kunne reguleres ved hjelp av religionen.
[83] Usikker på hva slags skog det er.
[84] Horton skildrer Argotime (feilskriving for Agotime) som en liten "stamme" som
emigrerte fra "Ningo, Shai, and Addah". (Africanus Beale Horton, West African countries and people, 1.
utg. 1868, 1969, s. 129 - 130.)
[85] Asante ligger utenfor Thonnings kart. (Se kart over Asante.)
[86] Tegningene fins ikke som vedlegg til kilden.
[87] Se Thonnings Udkast § 5, s. ....
[88] Indiansk-Hirse eller Indische Hirse er tysk for Sorghum
(hirse); den vanligste kornsorten i Afrika. Thonning mener trolig Sorghum bicolor, opprinnelig
vestafrikansk. Holcus tilhører
gressfamilien, men blir ikke dyrket. S.
saccratus (sukkerdurra) blir dyrket for sukkeret (i stengelen) sin skyld. (T. Lewicki, West African Food in the Middle Ages, London 1974, s. 24 - 28, og
Hepper, 1976, s. 150.)
[89] Ris, Oryza glaberrima, var vanlig i Vestafrika fra 1500-tallet og var utviklet fra en afrikansk art. Oryza sativa kom fra Asia rundt 1500. (Lewicki, 1974, s. 33-34.) I følge Alpern var arten Oryza glaberrima mindre produktiv enn den asiatiske risen O. sativa som etter hvert ble tatt mer i bruk, men i hovedsak der ris allerede var basiskost. Gullkysten ligger ikke i dette området. (Alpern, 1992, s. 20-21.) Thonning nevner en rødlig ristype som dyrkes i voltaområdet. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038. Thonnings dagboksnotater.)
[90] Dolichos esculentumn er lablab (?).
[91] Phaseolus vulgaris er en vanlig hagebønne (kidney or haricot bean), som dominerer store område i tropisk Afrika. (Alpern, 1992, s. 27 og Hepper, 1976, s. 97.)
[92] Cytisus guineensis er Cajanus Cajan (pigeon pea). (Hepper, 1976, s. 85.)
[93] Glycine subterranea er Voandzeia subterranea, og kalles ifølge
Thonning for Aquing og Isert for Jubbejubbe. (Hepper, 1976, s. 101)
Christensen nevner i Udkast s. ... noe
han kaller for Goggegobbe. Bosman
sier at Gobbe-gobbe vokser under jorden og spises av alle selv om de er verst
av alle bønnene. (Bosman, 1967, s. 300-01.) Alvern hevder at portugiserne
introduserte peanøttene Arachis hypogea,
til Afrika, som tidligere hadde to andre typer jordnøtter; V. subterranea og Kerstingiella
geocarpa. (Alvern, i History
in
[94] Arachis hypogaea er peanøtter (jordnøtter). (Heywood, s. 149-150.)
[95] Se Thonnings Udkast § 5, s. ...
[96] Se Thonnings Udkast § 5, s. ... Thonning nevner også D. alata i sine dagboksnotater. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboknotater.) Thonning kan ha tatt feil i sin kategorisering og oversett de lokale artene.
[97] Convolvulus Batatas må være søtpoteten Ipomoea batatas, introdusert til Vestafrika samtidig med mais. (Alvern, 1992, s. 26 og Winsnes, 1992, s. 185.)
[98] Tannies er rotfrukten cocoyam, Colocasia esculenta, som er den eldste dyrkede
varianten og har samme bruksområde som jams. (Hepper, 1976, s. 134 og Willis,
1962, s. 375.) Baselmisjonen introduserte Xanthosoma
sagittifolium i 1843, som i dag er
mer vanlig. (Irvine, A Text-Book of West African Agriculture,
Oxford University Press, 1953, s. 137.)
[99] Pisang, er Musa sapientum var. paradisiaca (eng. plantain). I følge Thonning fantes det tre varianter (Apantu, Apima og Ajlobe) Bakko (av det holl.(port? bakoven eller paquovens som betyr ........ ) er Musa sapientrum (eng. banana), en søtere og mindre variant, som også hadde tre varianter av ulik størrelse, der to var best som frukt, mens den største ble brukt i matlagingen. Opphavelig fra Asia; nådde Vestafrika i det 15. århundret. (Willis, 1962, s. 381. Se også Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboknotater.)
[100] Se Thonnings Udkast § 5.
[101] Atropo er Solanum macrocarpon. Planten kultiveres. (Hepper 1976, s. 121.) De øvrige artene finnes ikke verken i Hepper eller Irvine. En av de nevnte plantene kan være aubergine; Soanum malongena. (Lewicki , 1974, s. 61.)
[102] Lakros, er tigernøtt, eller "earth almond", Cyperus esculentur. (Dalziell, III, s. 286 og Willis, 1962, s. 378.) Nøttene ligner på mandler og spises rå, men visse steder blir de malt og brukt i ulike retter. Trives i slettelandskapet på kysten. (Irvine, 1953, s. 146.)
[103] Paradiskorn er frøet av planten Afromomum melegueta, den vanligste peppersorten i Vestafrika. Smaken er brennende og var i middelalderens Europa et kostbart og høyt skattet krydder som ble brukt som smakstilsetning på øl og brennevin. (Asch. & Gyld. store norske leksikon 3. utg.) Se foran om pepper, kap. 1, § 8.
[104] Spanskpeber er ulike arter chillipepper, introdusert av portugiserne. (Dalziel, 1955, s. 185 og 428.)
[105] Kokosnøtter vokser på palmetreet Cocos nucifera. (Irvine, 1962, s. 353.) Når kokosnøttkjøttet blir tørket kalles det "kopra". Det tørkede kjøttet brukes til å lage olje til matlaging. Vokste langs hele kysten.
[106] Både papaya (Carica papaya) og guava (Psidium guajava), ble introdusert fra Amerika av portugiserne. (Alvern, 1992, s. 29.)
[107] Kasju, Anacardium occidentale, er cashewtreet. Introdusert fra Amerika, og vanlige på 1800-tallet på Gullkysten. (Alvern, 1992, s. 29 - 30.)
[108] Bromelia ananas ble introdusert av portugiserne fra Amerika. (Christaller hevder navnet som da ble brukt, aborode, betyr europeisk palme. (Alvern, 1992, s. 29.)
[109] Se foran kap. 1, § 8.
[110] Melonene har sitt opphav i middelhavslandene, men ble introdusert til Vestafrika på 1500-tallet. (Alvern, 1992, s. 15.)
[111] Pomerantzer eller Pommerentes (av it. pomo, eple og arancia, appelsin), tidligere en fellesbetegnelse på appelsinlignende frukter, men også brukt særskilt om frukt av pomeranstreet; Citrus aurantiacum. Det stammer opphavelig fra Asia, men ble innført til middelhavslandene for snart 1000 år siden. (Norsk historisk leksikon, 1999.)
[112]
Bomull ble utviklet både i den nye og
den gamle verden. Genetiske funn viser at opphavet til alle bomullsarter
opprinnelig er Gossypium africanum.
Av denne utviklet artene G. arboreum
og G. herbaceum seg i Afrika, mens G. barbadense og G.
hirsutum ble igjeninnført til Vestafrika fra den nye verden i det 16. og
17. århundret. Av disse ble det senere utviklet mange varianter. Spinning og
veving hadde lange tradisjoner i Vestafrika og afrikanerne foretrakk de
kortfibrede opphavelige afrikanske bomullsartene som delvis vokste vilt og
delvis ble dyrket. (T. Bisset,
The Peasant Cotton Revolution in West Africa cote d`Ivoire,
1880 - 1995, Cambridge University Press, 2001, s. 31 - 33.)
[113] Sukkerrøret, Saccharum officinarum og S. spontaneum, er opprinnelig fra Asia, men ble introdusert til middelhavslandene for 1000 år siden. Kom til Vestafrika med portugiserne - og nordfra via araberlandene. (Alvern, 1992, s. 15.) Det fantes etter hvert mange kryssninger av disse.
[114] Se Thonnings Udkast, § 9.
[115] Desmerkorn, Abelmoschus moschatus, er dyrket for frøene som gir olje. (Hepper, 1976, s. 68 og Heywood, 1982, s. 242.) Parfyme(?)
[116] Se Thonnings Udkast, § ..., s. ...
[117] Se Thonnings kart, s. ....
[118] Se kap, 7, § 44, s.
[119] Akassi eller Thonnings Robinia cyanencens, er indigo-arten Lonchocarpus cyanescens. (Hepper, 1976, s. 94) Dialektnavnet er Akase (ga/twi). (Irvine, 1961, s. 391.)
[120] Fjong er lokalt navn for Vitex doniana. (Hepper, 1976, s. 130.) Dialektnavn er sø, song (ga). (Irvine, 1961, s. 761.)
[121] Mem`lemete er lokalt navn for Pupalia lappacea, eller Achyranthes mollis, som Thonning kategoriserer planten. (Hepper, 1976, s. 23.)
[122] Boj-tegi-tjo er lokalt navn for Morinda lucida, som Thonning kategoriserer Psychotria? chrysorhiza. (Hepper, 1976, s. 108-109.)
[123] Se Winsnes,1992, s. 92.
[124] Se kap. 3, § 19, s. fotnote ....
[125]
Lod (av tysk lot) her handelsvekt på
[126] Dansk skrivemåte for Osu varierte; Ussu, Urssu, Urssue.
[127]
I
[128] Tegningene er ikke vedlagt.
[129] Et palkammer kan være et pulterkammer der diverse saker oppbevares.
[130] Thonning referere trolig til en portugisisk bygning fra perioden mellom 1679 og 1683. I 1679 ble fortsjefen på Christiansborg myrdet, og fortet ble solgt til portugiserne av en utro dansk tjener. Portugiserne kalte fortet St. Franciscus Xavier. De bygde et kapell og forhøyet bastionene. I 1683 tok danskene fortet tilbake. (Nørregaard, 191968, s. 76-77.)
[131] Se Christensens Udkast § ...., s. .... om Fredricksberg. Se ogsa om Plantasjene.
[132] Augustaborg ble bygget av guvernør Jens Adolph Kiøge (guv. 1780 til 1789) i 1887 ved byen Teshi (dansk Thessig/Thessing ). (Nørregaard, 1968 s. 241.)
[133] Kiøge bygget Isegram eller Isegraae fort ved Kpone (dansk Ponny) i 1787. (Nørregaards, 1966, s. 242.)
[134] I 1732 hadde danskene en handelslosje ved Ningo, og i 1736 påbegynt guvernør Schiellerup (guv. 1735-1736) et lite triangulært fort. Først med en utvidelse i 1840 stod Fredensborg fort ferdig under guvernør Boris Enevold Nielsen (nordmann). (Nørregaard, 1968, s. 160.)
[135] Kongensteen fort ble bygd av Kiøge i 1783 for å sikre slavehandelen i voltaområdet mot annen europeisk konkurranse og for å forsvare området mot angrep fra Anlo. (Nørregaard, 1968, s. 230.)
[136] Kiøge påbegynte Prindsensteen fort i 1784, men fortet var først ferdig i 1789. (Nørregaard, 1968, s. 234 og 244.)
[137] Det var vanlig oppfatning blant danskene, at Isert hadde kjøpt jorda av aquapemkongen Atiambo i 1788. Jord eller land kunne ikke bli solgt, selv om man utvekslet penger i bytte for land. Det er snakk om penger for bruken av land (et slags leieforhold). Dette henger sammen med at jorda tilhører gudene og forfedrene og kongen fovaltet denne for menneskene. (Sarpong, s. 117.) (Se mer om afrikansk eiendomsrett, § s. 41, og om Fredricksnopel i Christensens Udkast kap. ...§ ...., s. ...)
[138] Om Julius von Rohr se s. 2, i Dansk virksomhet 1788-1850 og Christensens Udkast, kap....., § ..., s. ....
[139] Fredriksted.
[140] En paradishare er ...............
[141] Det er lite sannsynlig at Thonning mener "ullen" fra siklebomullstrærne Bombax og Ceiba, da han må ha visst at ullen ikke kunne spinnes. Han kan ha ment en variant av Gossypium som var finere og mer langflosset enn de opprinnelige afrikanske gossypiumartene. I følge Hepper fantes det ingen eksemplar på bomullsarter i Thonnings samlinger, bare notater. (Hepper, 1976, s. 69.) Wrisberg innrapporterer at han sender prøve av en skarlagensrød bomull som skal være produsert på Corto Novo i Guinea, som likner på silke. (GTK; SGJ, 415/1798, brev fra Wrisberg, 4. mai, 1798.)
[142]
Katun og shirtz er tettvevde bomullstøyer. Chitz er en betegnelse på alle typer malt kaliko (tettvevd
bomullstoff) som ble innført fra India (Norsk
historisk leksikon, 1999.) Katun kommer av eng. cotton.
[143] Små kjeramikkperler (beeds) innført fra Bøhmen og Holland var svært populære.
[144] Thonnings hevder at Fredericksberg hadde mange varianter av de vanlige indiske bomullsartene. (Guineakommisjonen av 1833, Box 1042; Fremlegg til Indberetning av 1841.)
[145] Hvit Siam er trolig en bomullvariant importert fra Vestindia.
[146] Storkornet Mudselin er trolig også en variant av en bomullsart fra Vestindia.
[147] Igjen er det vanskelig å stadfeste hva slags art eller variant av Gossypium han viser til, men siden de er kortfibrede må de være varianter av Gossypium arboreum eller G. herbaceum.
[148] Kjøpmann Peter Meyer plantet bomull og kaffe flere steder ved Christiansborg fra 1798, og i perioden da Thonning var på Gullkysten. Se om Plantasjene.
[149] Christian Jansen var plantasjeforvalter fra Surinam (hollandsk koloni i Mellomamerika) og ble satt til å ordne plantasjen Fredriksberg i 1802, da Wrisberg kom tilbake som guvernør fra København. Pantasjen hadde vært forsømt siden Wrisberg dro i 1800. Jansen fikk utrettet lite, da han døde 29. juli 1803. (Guineakommisjonen 1833, Box 1042; Udkast til innberetning av 1841 og DAfG Skifteprotokoller 1807 - 1814.)
[150] Slekten Nicotiana er delt i tre underslekter; tabacum, rustica og petunioides. Innenfor arten N. tabacum er det mange varianter. (B. C. Akehurst, Tobacco, Longman, 1968, s. 28 og s. 42.) N. tabacum, også kalt bondetobakk, eller virginiatobakk, kan dyrkes på svært mange steder. (Salmonsens konversationsleksikon, 1912.)
[151] Ukjent kaffesort.
[152] Meyer anla en planteskole og plantasjeland ved byen Jadofa. (GTK; SGJ, nr. 498/1804, brev fra Peter Meyer, 17. mai, 1803, med vedlegg som bekrefter hans ulike dyrkingsforsøk. Se også Innledning og om Plantasjene bak s. ....)
[153] Ibid.
[154] Mallas er sirup; et biproduktet av sukkerproduksjonen fra Saccharum officinarum.
[155] Trolig Nicotiana rustica, tyrkisk tobakk, var den vanligste tobakksorten i Vestafrika. Portugiserne introduserte trolig arten til Gullkysten tidlig på 1600-tallet. (Alvern, 1992, s. 30 og B. C. Akehurst, Tobacco, Longman, 1968, s. 11 og s. 43.)
[156] Thonning beskriver i sine dagboksnotater at i landet (generelt) dyrkes "forskiellige Afarter af Magis"; som varierte fra gul, rødgul til nesten mørk blå, og M....hirse brukt til å bake et brød som liknet på rugbrød. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Dagboksnotater.) Aarestrup hevder i 1774, at handelen i Ada, mellom de som drev med salt- og fiske, og de som drev med jordbruk, blant annet var med "magis, or millet". (Grove og Johansen i Bulletin d..., 1968, s. 1389.) Lind hevder at det var maisplantasjer på begge sider av Volta. (Lind, i Arkiv for Sø-Væsenet, 1834, s. 6 - 7.) Isert beskriver flere augnaplantasjer der de i hovedsak dyrket pisang, bakko, yams og sukkerrør. (Winsnes, 1992, s. 56.)
[157] Hovdingen disponerte det som var kalt "stool-land" på vegne av sitt folk. Abusua var familie land.
[158] Jyi-Tjo er Borassus aethiopum (flabellisformis) som vokser langs Sakumo nupa et par mil opp elva og som var vanlig i voltaområdet. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboksnotater.)
[159] Muteku er Avicennia germinans, (et stort tre) som vokser langs elvebrenddene. (Hepper, 1976, s. 128.),
[160] Nåkå-Tjo er ikke kategorisert, men passer til snekkerarbeid. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboknotater.)
[161] Ha-Tjo er Fagra zanthoxyloides; en hard tresort. (Hepper, 1976, s. 114.),
[162] Tah-Tjo kan enten være Milettia thonningii, som vokser ved Volta, eller Vernonia colorata. vanlig ved Keta. (Hepper, 1976, s. 95 og s. 44...)
[163] Sesau-Tjo er ikke kategoriser, men er og en tresort som passer til snekkerarbeid. (Guineakommisjonen 1833, Box 1038; Thonnings dagboknotater.)
[164]
Hvite maur er termitter. De angriper treværk og ødelegger alt ubeskyttet tømmer
eller tre i nærheten, med unntak av de tresorter som er motstandsdyktige mot
termitter som f eks harde vedsorter som Bombax.
(W. V. Harris, Termites Their recognition and Control,
Longman, 1971, s. 133.)
[165]
Sukkerverkene i Vestindia ble drevet av vindmøller. Alternativet var å bruke
okser som trekkraft.
[166]
I følge Dickson var den lokale kvegrasen av arten Bos brachyeros liten i størrelse (
[167]
Capverdeøyene. De prøvde flere ganger å importere muldyr og hester, men var
ikke klar over hvor vanskelig det var å ale opp dyr fra tempererte strøk i
tropiske strøk på grunn av varmen som påvirket dyrene. Tropiske strøk hadde
også flere varianter av virus og andre sykdommer. (Webster & Wilson, Agriculture in the Tropics, Oxford: Blackwell Science, 1998, s. 371
og 450.)
[168] Thonning viser til hendinger i Sierra Leone mot slutten av 1790-årene. I 1792 kom en gruppe frigitte slaver fra Nova Scotia til Sierra Leone (på britiske hender siden 1787). De var lovet land der, og det britiske Sierra Leone Company, som hadde tatt over kolonien, ønsket at de frigjorte slavene skulle dyrke jordbruksvarer i kommersiell hensikt. Av flere årsaker mislyktes prosjektet, og de frigitte slavene fra Amerika gjorde opprør mot britiske myndighetene. (Curtin, The Image of Africa, London 1965, s. 123 - 139.) Curtin nevner ikke at plantasjene ble angrepet av lokalbefolkningen.
[169] Takkelage er en fellesbenevnelse for master og rundholter med tilhørende taugverk som er på et skip. (Salmonsens konversationsleksikon, København 1912.)
